Kl. 23.38 i Klosterlunden, Kalundborg standsede en patrulje en personbil, ført af en 21-årig lokal mand. Patruljen mistænkte, at manden var påvirket af alkohol, hvilket blev bekræftet ved en alkometertest, der viste en promille over det tilladte.
En besigtigelse af bilen afslørede en foldekniv i midterkonsollen. Derudover viste en narkometertest tegn på, at manden var påvirket af amfetamin. Manden blev sigtet for alle lovovertrædelserne og taget med til udtagning af en blodprøve.