Klokken 19.23 fik politiet en anmeldelse om to mænd, der havde været oppe at toppes i Kordilgade i Kalundborg. Den ene slog i fuldskab hånden gennem en butiksrude.
En patrulje traf en 29-årig mand fra Vordingborg, som blev sigtet for hærværk. Han kom lettere til skade med håndleddet.
Patruljen forsøgte at få manden til at forlade stedet, men han nægtede. Han satte sig til modværge og fulgte ikke politiets anvisninger. Manden blev taget med i detentionen til afrusning og sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen, fordi han optrådte voldeligt og forstyrrede den offentlige orden.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi