Ældre kvinde i Kalundborg udsat for bedrageri

dato

En kvinde i slutningen af 80'erne fra Kalundborg kontaktede politiet kl. 19.31 efter at være blevet udsat for bedrageri. Tidligere på dagen blev hun ringet op af en person, der udgav sig for at være fra hendes bank, og samtalen varede i godt tre timer.

Under samtalen blev kvinden overtalt til at udlevere sit kort og dertilhørende kode, som en person senere kom og hentede på hendes adresse. Endnu en person ankom til kvindens hjem for at hente hendes smykker under påskud af, at de skulle vejes og vurderes.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi