En 40-årig lokal mand skabte utryghed på Vestre Havnevej i Kalundborg, da han i beruset tilstand hoppede i havnen og antastede personer i området. Politiet blev tilkaldt kl. 14.49 og kørte manden hjem efter episoden.
To timer senere var manden igen på spil, denne gang på et værtshus i Kordilgade, hvor han optrådte forstyrrende. Politiet anholdt manden og tog ham med på stationen for at sikre ro og orden i området.