Bliv børne- og ungerådgiver i Kalundborgs småbørnsteam og gør en forskel for de yngste borgere

dato

Afdeling Tidlig Indsats består af 3 teams – Sammen om sikkerhed, skoleteamet og småbørnsteamet. Småbørnsteamet består af 4 børne- og ungerådgivere, 1 faglig koordinator og en afdelingsleder. Vi har et højt fagligt niveau og er glade for at gå på arbejde og sammen gøre en forskel for børnene og deres familier.

Vi fokus på at styrke og udvikle den helhedsorienterede indsats over for gravide, småbørnsforældre og børn i alderen 0-6 år. Børne- og ungerådgiverne har bl.a. et tæt samarbejde med daginstitutionerne, sundhedsplejerskerne og PPR om at opspore og forebygge sociale udfordringer hos de yngste borgere i Kalundborg kommune. Ligeledes har vi et tæt samarbejde med interne familiebehandlere og psykologer på spæd- og småbørnsområdet og netop dette område er udvalgt som særligt fokusområde fra 2026 og frem.

Vi søger en ny kollega, der bliver en del af et tæt tværfagligt fællesskab, hvor vi arbejder med inddragelse af og fokus på børnenes og familiernes ressourcer. Vi insisterer på at arbejde med høj kvalitet i sagerne.

Som børne- og ungerådgiver i småbørnsteamet er man tilknyttet ca. 10 dagtilbud, hvor man forestår faglig sparring, bistår konsultativt og deltager på samarbejdsmøder med familien. Dertil har man myndighedsopgaver i form af screening, afdækning og børnefaglige undersøgelsesforløb samt henvisning til forebyggende indsatser. Derudover arbejder vi med kortere vejledningsforløb, som indsats i egen sag. Vi har i småbørnsteamet et højt sagsflow, da vi løbende enten afslutter sagerne eller giver dem videre til vores kolleger i kontinuitetsafdelingen.

I fagcenteret har vi fokus på sammenhængskraft og relationel kapacitet, du får derfor ikke kun kollegaerne i eget team og i afdelingen, men på tværs af hele myndighedsområdet og hele det udførende område. Vi bor alle sammen dør om dør og arbejder på kryds og tværs så vi hele tiden kan levere en mono- og tværfaglig helhedsorienteret indsats omkring den enkelte familie.

Din profil

Du er uddannet socialrådgiver/socialformidler. Du har erfaring med myndighedsarbejdet og lovgivningen på børneområdet, samt brugen af ICS og DUBU. Du har et ressourceorienteret børnesyn. Du skal kunne arbejde systematisk og finde dokumentationsarbejdet både spændende og nødvendigt.

Funktionen som børne- og ungerådgiver kræver, at du kan arbejde både selvstændigt og kunne indgå i tæt samarbejde med dine kolleger i teamet, på tværs i fagcentret og med eksterne samarbejdspartnere.

Vi lægger vægt på, at du har en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang til arbejdet, og at du er udviklingsorienteret. Du skal være nysgerrig og kunne tænke kreativt og utraditionelt omkring løsninger for børnene og deres familier. Som børne- og ungerådgiver skal du afdække og sætte barnet, barnets familie og netværket i spil. Det stiller krav til dig om, at du både skal kunne inddrage familierne og også kunne insistere på samarbejdet.

Du skal se vigtigheden i din egen rolle i at bidrage ind i et godt psykisk arbejdsmiljø, da det vægtes højt hos os.

Derfor skal du vælge os

  • Vi har høje ambitioner i vores arbejde for børn og unge i udsatte positioner og ved, at det kræver høj trivsel hos medarbejderne for at kunne lykkes. Vi tilbyder derfor løbende faglig opkvalificering i tråd med kerneopgaven, et udvidet introprogram og andre indsatser i bestræbelserne på at skabe en arbejdsplads, hvor alle trives.
  • Vi tænker i løsninger, hvor barnet bliver i nærområdet og i det almene system, så længe det er udviklende for barnet.
  • Vi sætter en ære i, at den faglige kvalitet i vores arbejde er i top og i balance med vores økonomiske ramme.
  • I Børn og Familie er arbejdstiden meget fleksibel. Vi tilbyder hjemmearbejdsdage, flextid og vi anvender i høj grad vores køretid til telefonsamtaler, så ikke en evt. lang transporttid gør det umuligt at blive en del af holdet.
  • Du har mulighed for fleksibel 4 dages arbejdsuge – altså at du frit og løbende vælger om du vil lægge dine timer på 4 eller 5 dage, fra uge til uge. Da vi har akutfunktioner, som skal dækkes ind, varsles man 8 fredagsfremmøde om året.
  • Du får gratis sundhedsordning.

Følg nedenstående link og hør nærmere om hvad dine kommende kollegaer fortæller om arbejdet, fleksibilitet, trivsel og meget mere

Arbejdet som børne- og ungerådgiver

Løn og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst og Aftale om Ny Løn.

Hvis du vil vide mere

Såfremt du måtte have spørgsmål til stillingen, kan du træffe faglig koordinator for småbørnsteamet Stine Lewis på 59 53 42 24 eller afdelingsleder Rikke Press på 21 39 04 73.

Ansøgning

Stillingen er til besættelse pr. 01.01.2026. Der er ansøgningsfrist den 12.12.25 og vi holder løbende ansættelsessamtaler. Du bedes sammen med ansøgningen indsende cv og dokumentation for uddannelser.

Om os

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b8765f6d-5b22-463e-8aa4-334baeaf5940

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet