Interesserer du dig for informationssikkerhed og databeskyttelse, og motiveres du af at drive og implementere indsatser i et krydsfelt mellem databeskyttelse og informationssikkerhed? – så er du måske den konsulent vi søger.
Vi kan tilbyde
Kalundborg Kommune søger en informationssikkerhedskonsulent til en nyoprettet stilling, hvor du med dine kompetencer og erfaringer vil være med til at definere stillingen. Stillingen er et vigtigt led i en øget prioritering af databeskyttelsesområdet. Det er derfor en oplagt chance for dig, der er interesserer dig for informationssikkerhed og databeskyttelse og ønsker at opbygge - eller styrke - din faglighed på området. Du vil i samarbejde med kommunens databeskyttelsesjurist stå i spidsen for at drive de databeskyttelsesretlige indsatser og sikre compliance på området.
Du vil blive en del af en afdeling, hvor intern sparring, videndeling og kompetenceudvikling er i fokus. Du vil samtidig få et tæt samarbejde med vores fagområder, særligt Digitalisering og IT.
Flere indgange til jobbet
Vi leder efter en kollega, der har lyst til at arbejde med informationssikkerhed og databeskyttelse i en offentlig organisation. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende – det vigtigste er, at du er motiveret og interesserer dig for området. Har du en relevant uddannelse eller erfaring, er det naturligvis en fordel, men det er ikke et krav. Du behøver ikke at vide alt på forhånd. Vi sørger for den nødvendige oplæring og opkvalificering, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes i jobbet.
Om dig
Du kommunikerer klart og sikkert – både mundtligt og skriftligt – og formår at formidle fagligt indhold på tværs af organisationen. Du arbejder selvstændigt, er fagligt nysgerrig og har let ved at tilegne dig ny viden. Derudover trives du med administrative opgaver, har en struktureret tilgang og tager gerne initiativ. Hvis du samtidig har lyst til at gøre en forskel i en organisation, hvor databeskyttelse og informationssikkerhed er i højsædet, så er du måske den, vi leder efter.
Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:
- ajourføring af fortegnelser over behandlingsaktiviteter
- udarbejdelse af risikovurderinger og konsekvensanalyser i samarbejde med relevante fagområder
- gennemgå og godkende databehandleraftaler
- føre tilsyn med databehandleraftaler
- implementering af informationssikkerhed og databeskyttelse (awareness)
- implementering, opdatering og dokumentation af procedurer
- deltagelse i DIGIT-samarbejdet (Digitaliseringsforening Sjælland)
- vores arbejde med awareness-aktiviteter
- vedligeholdelse og kvalitetssikring af kommunens compliancesystem (OS2 Compliance)
- vedligeholdelse af kommunens IT-systemoversigt (Kitos)
- koordinering og opfølgning af DPO’ens årlige audit
- koordinering af tilsyn fra Datatilsynet
Løn og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse sker efter nærmere aftale – gerne den 1. august eller 1. september 2025.
Stillingen er 37 timer pr. uge med flekstidsordning/fleksibel fire-dages arbejdsuge, ligesom der er åbenhed for aftaler om hjemmearbejdsdage.
Du ansættes og aflønnes efter gældende overenskomst, samt efter aftale om lokal løndannelse.
Du skal forvente, at vi indhenter reference fra tidligere ansættelser.
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
Om Kalundborg Kommune som arbejdsplads
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/3704c92e-7e48-4518-a455-0a292f697710