Kommunikationskonsulent til at fortælle om de gode historier fra skolerne i Kalundborg Kommune
Er du en stærk kommunikatør, der kan formidle de gode historier fra skolerne i Kalundborg Kommune på skolernes hjemmesider, sociale medier og til den lokale presse?
Vi tilbyder en ansættelse med en varieret arbejdsuge. Du kommer til at arbejde målrettet med kommunikation på flere platforme. Du får god indsigt i arbejdet på folkeskolerne i Kalundborg Kommune, og forståelse for de mange aktører rundt om folkeskolerne.
Om jobbet:
Du ansættes i Skoleteam i Fagcenter Børn, Læring og Uddannelse, hvor vi bl.a. arbejder på at understøtte skolerne fagligt og administrativt. Og du får samarbejde med den kommunale kommunikationsafdeling. Meget af din arbejdstid vil være ude på de enkelte skoler, hvor du vil have dialog og samarbejde med dem.
I Kalundborg Kommune arbejder vi på at styrke folkeskolerne i kommunen, og herunder at flere forældre får kendskab til arbejdet på folkeskolerne, og vælger folkeskolerne til. Der er masser af gode børnefællesskaber, trivsel og læring på folkeskolerne i Kalundborg Kommune. Det vil vi gerne have til at fremgå tydeligt af hjemmesiderne og i de lokale medier.
Nogle opgaver kræver stor selvstændig fordybelse, mens andre opgaver vil blive løst i samarbejde med kolleger. Det er derfor en fordel, at du både trives med at arbejde selvstændigt og i teams.
Det bliver dine opgaver at:
- Gennemgå og opdatere indhold på de enkelte hjemmesider med hver skole, så hjemmesiderne er imødekommende og brugervenlige. Hjemmesiderne redigeres i en ”Aula-hjemmesideskabelon” i et CMS-system, der hedder Drupal.
- Opsøge og skrive de gode historier fra skolerne til den lokale presse og sociale medier.
- Sparre og rådgive skolerne om kommunikation fra skolen ud fra kommunikationsfaglige perspektiver.
- Producere materiale, herunder tekst, foto til hjemmesiderne og til udgivelse på Kalundborg Kommunes sociale medier.
- Planlægge, udarbejde, redigere og distribuere videoer.
- Udvikle og fremstille grafiske præsentationer og materialer fx kataloger samt præsentationsmateriale til direktion og politiske udvalg
- Understøtte direktion og fagforvaltning i kommunikationsindsatser. Herunder være tovholder på tværgående kommunikationsindsatser og -kampagner med interne og eksterne samarbejdspartnere. Indgå i strategisk kommunikationsarbejde.
Vi forventer, at du:
- har en uddannelse indenfor kommunikation, og et par års erhvervserfaring
- har erfaring med arbejde fra en politisk styret organisation
- har erfaring med arbejde med børn, unge, forældre, virksomheder og andre fagforvaltninger
- har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt
- er god til samarbejde og nysgerrig på skolernes ønsker
- er nysgerrig og opsøgende på de gode historier fra skolerne
- kan arbejde selvstændigt og i en varierende arbejdsdag på skolerne og på rådhuset
- har kendskab til rammer og regler fx. EU’s Databeskyttelsesforordning, herunder brug af billedmateriale samt krav til og viden om brugervenlighed, brugerrejser, og webtilgængelighed på hjemmesider
- har erfaring som hjemmesideredaktør/-administrator
- er klar til at møde på alle kommunens skoler, og derfor er kørekort en stor fordel.
- har kendskab til Drupal-cms, kan opsætte kataloger og andre grafiske værker i inDesign, redigere video i Premiere pro og lave illustrationer i Illustrator eller andre grafiske værktøjer
- har erfaring med droneflyvning og dronevideooptagelse, og at du fx har bestået Trafikstyrelsens og EASAs grundkursus i A1/A3-Open Sub Category i droneflyvnnig
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i arbejdstiden og med tiltrædelse den 1. maj 2025. Lønnen er ifølge gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mere:
Du kan få yderligere information ved at kontakte afdelingsleder for Skole og Udvikling, Lene Tholstrup Simonsen, på tlf. 24 98 13 52.
Ansøgningsfrist
Ansøgninger indsendes senest den 2. februar. Der bliver samtaler den 6. februar.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/133b025e-5f44-4fb8-a1a7-b4743965dec0