BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Vores mangeårige leder af Lærkereden går på pension. Derfor søger vi en rodfæstet person til en spændende og attraktiv stilling som leder af Kalundborg Kommunes specialiserede dagtilbud, under Specialcenter Sigrid Undset. Ledelsesopgaven omfatter ledelse af flere faggrupper og lovgivningsområder. Det specialiserede dagtilbud Lærkereden er et tilbud Jf. Barnets lov § 82-83, (servicelovens §32). Siden 2014 har Lærkereden været en del af Specialcenter Sigrid Undset.
Målgruppen i Lærkereden er børn mellem 0 og 6 år, som har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Lærkereden er normeret til 24 børn.
Vi søger en leder, der kan tænke ud af boksen og navigere i det specialpædagogiske og socialfaglige felt. En fagligt forankret profil som har øje for metodiske og samfundsmæssige tendenser. Den nye leder skal kunne kalibrere i modsætningers verden og være i stand til at ændre tænkning og tilpasse sig nye krav.
Du skal, som leder, positivt kunne anvende de mange forskellige kompetencer og fagligheder, der er i den samlede medarbejdergruppen. Lærkereden har udover det pædagogiske personale ansat fysioterapeut, ergoterapeut og talepædagog.
Vi er en arbejdsplads, hvor vi vægter hjælpsomhed og uhøjtidelighed højt, hvilket kommer til syne gennem vores flade struktur. Derudover tillægger vi det stor betydning at gode ideer vokser og bliver til virkelighed gennem samspil i organisationen, fordi vores medarbejdere gerne vil gøre en forskel.
Du skal være leder hos os, fordi du brænder for at gøre en forskel, er nysgerrig på og har viden om specialområdet. Du er en kompetent leder, der kan sætte en tydelig retning, har ambitioner for kvaliteten og samtidig har en inddragende ledelsesstil.
Lærkereden
Ledelse i Lærkereden tager afsæt i en tillidsbaseret kultur, hvor lederens evne til dialog og forståelse for kerneopgaven er vigtige kvalifikationer.
Kerneopgaven i Lærkereden kan, med den brede målgruppe og tætte forældresamarbejde, til tider virke kompleks, og det er en væsentlig lederevne at kunne se og have forståelse for flere perspektiver i dette felt.
Den afgående leder i Lærkereden har haft en plads i visitationsudvalg i Kalundborg Kommune. Det vil klart være en fordel, hvis du har kendskab til og forståelse for kompleksiteten i en visitationsproces.
Nogle af de faste ledelsesopgaver i Lærkereden er at:
- fastholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, i samarbejde med personalet, TRIO’en, tillids- og arbejdsmiljørepræsentant.
- afholde MUS eller GRUS samtaler
- øge kompetenceudvikling og vidensdeling
- holde sig opdateret på lovgivningsområdet, samt forberede tilsyn og samarbejde med arbejdstilsynet.
- administrere tjenesteplanlægning og ferieafholdelse mv. i samarbejde med personalet. Indberetning foregår via Dagtilbud Personale.
- afholde møder med interne og eksterne samarbejdspartnere fx ved indskrivning af børnsamt sparring på pædagogisk praksis og refleksion
- tilrettelægge budget og regnskab i samarbejde med centrets administrative leder
- tilrettelægge og afholde personalemøder, temadage, fyraftensmøder o.lign.
- sikre korrekt journalisering af personalesager i KMD rollebaseret indgang, samt journalisering af borgersager i E-doc.
- forestå koordinering af vejledningsopgaver ud af huset jf. lovgivning.
Din profil
Vi søger en leder, der har ledelseserfaring, og som er bevidst om ressourcestyring og den politiske organisation. Du skal være stærk på det faglige og have lyst og evne til at tilegne dig ny viden inden for området.
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til det særlige vilkår at arbejde med planlægning i en takstfinansieret institution.
Derudover kunne vi ønske os:
- dokumenterede uddannelser/erfaringer/kompetencer fra specialpædagogisk arbejde
- at du har økonomisk, IT-fagligt, administrativt og pædagogisk overblik
- at du er handlekraftig, synlig og tydelig – og samtidig lyttende og anerkendende
- at du kan balancere mellem forankring og fornyelse i en del af organisationen, som har mange traditioner
- at du har en relevant lederuddannelse, evt. på PD-niveau.
- at du er kreativt tænkende, har humor og kan lede med et glimt i øjet
- at du har hjertet på rette sted og evner at være kulturbærer og værdiskaber
- at du er visionær og udviklingsorienteret og har et godt blik for centerets muligheder og samarbejdsrelationer
- at du er stærk kommunikativt og handlekraftig, når det kræves.
Derfor skal du vælge os
En spændende lederstilling med masser af udviklingsmuligheder. En af vores største styrker i Specialcenter Sigrid Undset er vores ledelsesteam. Her kan du hente sparring og inspiration. Vi dyrker ledelse i et tillidsfuldt rum, hvor bl.a. neuroaffektiv og narrativ ledelsesteori optager os.
Specialcenter Sigrid Undset er et center med en lang og god historie og samtidig et center, som har et rigtig godt ry og omdømme. Det har en synlig og tydelig rød tråd, som du skal være stolt over at blive en del af.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mere
Ansøgers vurdering af arbejdspladsen
Alle interesserede er velkomne til at kontakte os med spørgsmål om stillingen og en eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold til stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. Henvendelse kan rettes til
- Centerleder, Kevin Sølvsten Meier tlf. 23325013
Vil du vide mere om stillingen og Lærkereden, kan du få yderligere oplysninger via centerets hjemmeside her: skolens hjemmeside
Ansøgning
Arbejdspladsens vurdering af ansøgerne
Ansættelsesudvalget udvælger ansøgere til 1. samtalerunde og gennemfører herefter 1. og 2. samtalerunde. Ansættelsesudvalget vurderer ansøgerne ud fra de faglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer, der er beskrevet her i jobprofilen.
Ansættelsesudvalget er sammensat af:
- Kevin Sølvsten Meier, Centerleder
- Tanja Duncan, afdelingsleder Børneskolen
- Karin Højbjerg, administrativ leder
- AMR, Lærkereden
- TR for BUPL, Lærkereden
- Medarbejderrepræsentant, Lærkereden
Ansættelsesudvalget har efter sidste samtalerunde følgende grundlag for vurderingen af de sidste ansøgere:
- Den skriftlige ansøgning skal være os i hænde senest torsdag den 14. november 2024
- samtalerunde, onsdag den 20. november 2024
- samtalerunde, onsdag den 27. november 2024
Om os
Specialcenter Sigrid Undset varetager specialiserede specialpædagogiske opgaver for børn, unge og voksne.
Specialcenter Sigrid Undset består af fire afdelinger på flere fysisk adskilte selvstændige matrikler. Det kendetegner afdelingerne, at de hver især er de eneste der varetager funktionen i Kalundborg Kommune.
- CSU-Kalundborg. Center for specialundervisning er for unge og voksne borgere og består af en STU og Voksenspecialskolen og desuden er der et klubtilbud samt netværkstilbud. CSU varetager ordblinde-undervisning for VUC.
- Sigrid Undset Skolen. Vidtgående specialundervisning for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Special SFO’en Tulla for Sigrid Undset Skolens elever fra 0 - 10. klasse.
- Specialinstitutionen Lærkereden modtager børn fra 0 – 6 år.
- Aflastningsinstitutionen Kildebo. Døgnaflastning for hjemmeboende børn, unge og voksne med særlige behov.
Afdelingerne er hjelmet i forskellige lovgivninger, som kan ses i organisationsdiagrammet:
Center for specialundervisning - arbejder i alle afdelinger med at støtte mennesker med funktionsnedsættelse. Målet er at borgerne kan komme så tæt som muligt på at kunne mestre eget liv/ hverdag (ADL).
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Borgerservice, Klosterparkvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6134027