Klar til nye fodspor i skovbunden? Udeliv og naturtematisk pædagog på fuld tid
Her er en unik chance – denne stilling har sidst haft et skift for 15 år siden – og nu er den fri! Går du rundt og drømmer om at arbejde med science og natur i forhold til kommende 0. klasse børn, så er det nu du skal søge.
Er du typen, der bliver lige så fascineret som børnene, når en bille kravler hen over din hånd? Kan du få en regnvejrsdag til at blive til en mulighed for eksperimenter og eventyr i mudderkøkkenet på legepladsen? Har du lyst til at skabe et pædagogisk miljø, hvor børn får lov til at stille store spørgsmål og undersøge de små ting? Så lad eventyret begynde… Åbn naturens fortryllende univers for børnene. Smag på naturens spisekammer, gå på opdagelse i skov og å, fang vinden og se hvor det hele bærer dig og børnene hen.
Hvem er vi?
Vi er en integreret institution med tilknyttede ressourcepladser, hvor stillingen pt. vil være hos de kommende skolebørn, men du skal selvfølgelig være klar til at kunne arbejde i alle aldersgrupper, hvis behovet viser sig. Hos Rødderne samles alle kommende skolebørn midt i august og frem til juli. Vi har organiseret os sådan, at gruppen har mulighed for fordybelse og indgår ikke fast i pauseplansdækningen. Det giver frihed til at være fleksibel i forhold til eksperimenter, udflugter og fordybelse.
Vi ønsker nysgerrige børn med spørgelyst og undren. Vi tror på, at læring sker med kroppen, hjertet og hænderne – så vi går gerne ud i al slags vejr for at udforske verden sammen.
Stillingen:
Vi søger en pædagog til en fuldtidsstilling, som har lyst til at være en aktiv medskaber af vores læringsmiljø. Du vil få mulighed for at sætte dit præg på både indhold og form i samarbejde dine kollegaer.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring eller en stor interesse for naturformidling og børnescience
- Trives i udelivets rum og finder glæde i hverdagens små opdagelser
- Kan skabe trygge relationer og være nysgerrig på læringsrum i børneperspektiv
- Har lyst til at indgå i en faglig dialog om pædagogisk praksis og udvikling med dine kollegaer
- Kan møde alle børn med positive øjne og kunne hjælpe med at lære børnene at løse konflikter
- Du skal kunne mestre al form for skriftlig dokumentation og møde forældresamarbejdet med dit ressourcesyn
Vi tilbyder:
- En hverdag fyldt med nærvær, natur og nysgerrighed
- Tæt samarbejde med kolleger, der gerne nørder med alt fra insekter til følekasser
- Frie rammer til at afprøve idéer og bygge nyt op sammen med et dedikeret team
- En ledelse, der værdsætter faglighed, fordybelse og fællesskab
- Et fokus på kerneopgaven
Send os en ansøgning, hvor du fortæller, hvad der får dit pædagoghjerte til at banke, og hvordan du forestiller dig, at natur og science kan inspirere børn til læring og livsmod.
Vi er en af Kalundborg Kommunes institutioner med tilknyttede ressourcepladser, så har du stærke kompetencer indenfor dette felt – kan det være lige dig vi søger.
Timetallet er som udgangspunkt 37 timer ugl, men det er fleksibelt, hvis du ønsker andet. Du kan angive hvilket antal timer i ansøgningen, du ønsker dig.
Dine kompetencer og kvalifikationer gør dig til en gevinst for Eventyrhuset, og du har meget at byde på….
Så skynd dig at ansøge! Vi afholder fortløbende samtaler indtil vi har den helt rigtige på posten.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Har du under 6 års erfaring som pædagog, så er startlønnen i Kalundborg Kommune på løntrin 29. Jfr. forhåndsaftalen hvor vi forlods giver 3 løntrin på baggrund af grunduddannelsen. Løntrinene bortfalder når de centrale løntrin for 6 års beskæftigelse opnås.
Yderligere oplysninger:
Pædagogisk teamleder Elisabeth Gothart 51481088 eller
http://eventyrhuset-kalundborg.aula.dk
Ansøgningsfrist: Senest d. 27.juni 2025
Ansøgning sendes elektronisk via link. Ansøgningsfrist og samtaler er løbende.
Om osI Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ea5295c5-3b02-4666-ad76-ed052d06e880