Bliv procespædagogisk vejleder og skab udviklende læringsmiljøer i Kalundborg Kommune

dato

Brænder du for at omsætte teori til praksis, skabe udviklende læringsmiljøer og gøre en forskel for både børn og voksne i hverdagen. Så er det måske dig, vi søger som vores nye procespædagogiske vejleder! Vi søger en engageret og fagligt stærk kollega til en spændende stilling på 37 timer ugentligt fra den 1. oktober 2025, hvor du i tæt samarbejde med dagtilbuddets ledelse og øvrige medarbejdere er med til at udvikle den pædagogiske praksis – med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan og vores dagtilbudsstrategi. Som procespædagogisk vejleder bliver du en medspiller i udviklingen af kvaliteten i vores dagtilbud. Du skal:

  • Understøtte Områdechef og den pædagogiske afdelingsleder i den udvikling dagtilbuddet har igangsat. Vejlede og reflektere med pædagogisk personale med blik for udvikling af læringsmiljøet og alle børns deltagelsesmuligheder.
  • Facilitere faglige refleksioner og udviklingsprocesser i tæt samarbejde med dagtilbuddenes ledelse fx på stuemøder, sparringsmøder, personalemøder m.m.
  • Samarbejde tværfagligt med relevante faggrupper for udvikling i processen.

Du bliver en del af et stærkt team på fire procespædagogiske vejledere under Fagcenter for Børn, Læring og Uddannelse, hvor vi arbejder målrettet på at skabe trivsel, læring og udvikling på hele 0-18 års området.

Din profil

Vi søger en kollega, der:

  • Er uddannet pædagog – med et solidt fagligt fundament og engagement.
  • Evner at omsætte teori til praksis og støtte konkrete udviklingsindsatser.
  • Kan facilitere et fagligt oplæg fx på et personalemøde.
  • Kan skabe anerkendende relationer og er empatisk, tydelig og nærværende.
  • Har en naturlig tilgang til tværfagligt samarbejde og helhedstænkning.
  • Har stærke refleksionsevner - og kan formulere sig klart og tydeligt, også på skrift.
  • Har er godt overblik over flere forskellige opgaver og er selvtilrettelæggende.
  • Og så må du gerne have et godt grin og et glimt i øjet.
Derfor skal du vælge os

Vi kan tilbyde

  • Et meningsfuldt job med stor faglig variation og mulighed for at gøre en konkret forskel.
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver og fleksibilitet i arbejdstilgangen.
  • Fælles kontormiljø med tværfaglige kollegaer.
  • En arbejdsplads med høj faglighed, udviklingsfokus og kollegialt fællesskab.
  • Et tæt samarbejde med engagerede kollegaer og ledere.
  • Fælles fordybelse i indsatsområder, som fx tidlig indsats og sproglig udvikling.

Hos os er det en succes, når glade børn trives i stærke fællesskaber, og når fagprofessionelle lykkes med deres pædagogiske opgave. Hvis du får energi af netop det – og har lyst til at bringe din viden, erfaring og personlighed i spil – så glæder vi os meget til at høre fra dig!

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Jobbet indebærer selvstændig tilrettelæggelse af arbejdstiden.

Kørekort B og bil påkrævet.

Hvis du vil vide mere

Er du nysgerrig eller har spørgsmål, så kontakt os endelig - vi tager gerne en snak, før du sender din ansøgning.

Henvendelse til Afdelingsleder Tina Langholz på telefon 30 54 28 94

Ansøgning

Ansøgningsfrist 17. august 2025.

Ansættelsessamtaler forventes ultimo august 2025.

Om os

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/027ebeb4-6564-42c1-bad6-d69e26e0a307

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet