Projektlederassistent til højspændingsopgaver
Bravida El-Net søger en projektlederassistent, der med skarpt overblik, flair for økonomi og fokus på sikkerhed aktivt kan bidrage til vores arbejde med højspændingsopgaver – primært på vores luftledningsprojekt i Ringsted.
Stillingen indebærer fleksible arbejdsdage, hvor du selv bestemmer om det er en 4- eller 5-dages uge – det meste af tiden på projektet i Ringsted og den resterende tid på Bravida Infrastrukturs kontor i Brøndby.
Vi søger dig der helt naturligt skaber struktur i det du laver og som trives i supportrollen.
Har du erfaring med lignende job, er det et plus, men det vigtigste er, at du har drivkraften og ønsket om at indgå i et team, som arbejder sammen for at nå vores fælles mål.
Din rolle og opgaver
Som projektlederassistent hos Bravida El-Net bliver du en central del af vores team, hvor du bidrager til at sikre høj kvalitet, effektiv planlægning og økonomistyring.
Din dagligdag vil byde på alsidige opgaver, hvor din strukturerede tilgang og evne til at skabe overblik vil gøre en forskel:
- Sikre administrativ støtte til projektledelsen og koordinere projektaktiviteter.
- Håndtere og kvalitetssikre dokumentation, herunder kontrakter, tilladelser og tekniske specifikationer.
- Bidrage til budgetopfølgning og økonomistyring i samarbejde med projektlederne.
- Planlægge og koordinere møder samt udarbejde referater.
- Styrke kommunikationen mellem interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Opdatere og vedligeholde projektdata i relevante systemer.
Hvem er du?
Vi forestiller os at du…
- Er fortrolig med IT-systemer.
- Trives i en understøttende rolle.
- Har en løsningsorienteret tilgang.
- Har erfaring med projektadministration.
- Bidrager aktivt til et positivt arbejdsmiljø.
- Arbejder struktureret og har øje for detaljer.
- Har en relevant teknisk baggrund.
- Er en stærk kommunikator – både skriftligt og mundtligt.
- Motiveres af at skabe struktur og overblik i komplekse projekter.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- En spændende og ansvarsfuld stilling, hvor din indsats gør en reel forskel.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling – vi ser gerne, at du på sigt udvikler dig til projektleder.
- Gode ansættelsesvilkår, herunder pensionsordning og sundhedsforsikring.
- En fleksibel hverdag med varierende opgaver og samarbejde med dygtige kollegaer.
Vil du være med?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ahmet Günbulut på mail ahmet.gunbulut@bravida.dk eller telefon 2525 1929.
Send din ansøgning og CV snarest muligt – vi afholder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Bravida har fokus på inklusion for personer med usynlige handicap og er en del af Solsikkeprogrammet.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=373e8ca9)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Bravida Danmark A/S, Skibbrogade, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7a2cbe26-ac8b-417e-ad7d-6da06cf5a7fe