Bliv skolelærer og gør en forskel for børn i Kalundborg Kommune
Denne uddannelsesstilling er til dig, der ønsker at undervise i en folkeskole, mens du samtidig læser til lærer på Professionshøjskolen Absalon i Holbæk.
Stillingen er med start 1. august 2026, og er betinget af, at du optages på Professionshøjskolen Absalons skolebaserede læreruddannelse på Campus Holbæk. Ansøgningsfristen for at søge den skolebaserede læreruddannelse via den nationale koordinerede tilmelding er 15. marts 2026. Den ansøger, som vi udvælger til stillingen, kan få vejledning i hvordan uddannelsen søges.
Uddannelsesstillingen er en 1/3 deltidsstilling, hvor du arbejder på vores skole to dage om ugen. Du vil blive tilknyttet undervisning i dansk, matematik og et tredje undervisningsfag i de to dage. Udover undervisning vil du indgå i øvrige aktiviteter såsom personalemøder og skole-hjem- samarbejdet. Fra dag ét er du med til at løfte en central opgave i forhold til børns læring og udvikling.
Om den skolebaserede læreruddannelse
Den skolebaserede læreruddannelse tager fire år at gennemføre. Fra starten af studiet, bliver du en del af et undervisningsmiljø på en såkaldt ansættelsesskole. Som studerende på den skolebaserede læreruddannelse arbejder du med problemstillinger direkte fra din hverdag på ansættelsesskolen, og bringer teori og praksis i samspil hele vejen gennem studiet.
Som studerende på den skolebaserede læreruddannelse har du undervisning to dage om ugen samt indkald tre gange pr. semester i weekender. Der vil være en blanding af fysisk undervisning og undervisning via e-læring. Den fysiske undervisning vil primært foregå på Absalons Campus Holbæk (HUSC), og i de tre weekender pr. semester vil undervisningen foregå i Roskilde.
Den skolebaserede læreruddannelse er SU-berettiget, og du vil modtage løn for de to dage, hvor du underviser på ansættelsesskolen.
Læs om uddannelsen her:
Skolebaseret læreruddannelse | Professionshøjskolen Absalon
Du har bestået eller forventer at bestå:
- Studentereksamen (STX)
- Højere forberedelseseksamen (HF)
- Højere handelseksamen (HHX)
- Højere teknisk eksamen (HTX)
- EUX
- Gymnasiale indslusningsforløb for fremmedsprogede (GIF)
- Gymnasiale eksaminer fra Grønland, Færøerne samt Duborg-skolen og A. P. Møller Skolen.
For at være sikker på en uddannelsesplads hos Professionshøjskolen Absalon skal du som minimum have karaktergennemsnittet 7 i din gymnasiale uddannelse. Hvis du har under 7 i karaktergennemsnit eller har en gymnasial uddannelse fra udlandet, som ikke kan omregnes, kan du alligevel søge stillingen. Du vil så blive inviteret til en optagelsessamtale hos Absalon i foråret 2026, hvis du udvælges til uddannelsesstillingen.
Der er krav om, at du har bestået undervisningsfag på et bestemt niveau på din gymnasiale uddannelse. I de obligatoriske undervisningsfag på den skolebaserede læreruddannelse, som er dansk og matematik, skal du have henholdsvis dansk på niveau A og matematik på niveau B.
For mere information om krav til niveau på øvrige fag:
https://phabsalon.dk/uddannelser/optagelse-og-studievejledning/saadan-soeger-du/opfylder-ikke-adgangskravene-optagelse
For generel information om optagelse på den skolebaserede læreruddannelse:
https://phabsalon.dk/uddannelser/optagelse-og-studievejledning/saadan-soeger-du
Campus Holbæk holder åbent hus på HUSC den 24. februar kl. 17-19, hvor du kan høre mere om den skolebaserede læreruddannelse og optagelseskrav. For mere information se: Åbent Hus på Campus Holbæk | Professionshøjskolen Absalon
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Brænder for at undervise børn som skal kompenseres for både kognitive og fysiske handicap – højt specialiseret skoletilbud.
- Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
- Elsker at lære nyt og ikke er bange for at stille spørgsmål
- Nysgerrig på egen praksis ud fra et neuroaffektivt perspektiv
Om vores skole
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med gode muligheder for tværfaglig sparring
- En praktikvejleder og mentor, der kan støtte dig under hele uddannelsen
- Vi tilbyder team baseret supervision
- Personlig og faglig udvikling, fx kan du lære Tegn til tale, Boardmaker symbol-systemet, intensive interaction, den neuroaffektive tilgang etc.
I Specialcenter Sigrid Undset har vi tilknyttet mentorer som vil hjælpe dig til rette på arbejdspladsen. Du skal deltage i et introkursus og først kommende Tegn til tale kursus for at give dig de bedste muligheder for at møde eleverne på deres udviklingsniveau.
Vi har som udgangspunkt brug for lærere som underviser i dansk og matematik, herudover vil du stifte bekendtskab med en mere specialpædagogisk fagrække så som ADL, NUSSA og flæk-dage.
Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler
Ansøgningsfristen er den 25. februar 2026, så vi opfordrer interesserede til at ansøge stillingen så hurtigt som muligt. Der skal vedlægges eksamensbevis, når du ansøger. Der vil være ansættelsessamtaler tirsdag den 3. marts fra kl. 13.00.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til den skolebaserede læreruddannelse angående adgangskrav og uddannelsens opbygning, så kan du ringe til følgende uddannelsesledere på Professionshøjskolen Absalon:
Peter Thystrup på tlf. 7248 2559 og Mette Strandgård Christensen på tlf. 7248 2017.
Har du spørgsmål til uddannelsesstillingen hos Specialcenter Sigrid Undset, så ring til centerleder Kevin Sølvsten Meier på tlf. 23325013. Vi ser gerne, at du kommer på besøg inden du vælger at sende en ansøgning.
Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0250c238-9db6-4afe-97fc-307559aa2b76