Bliv støtteperson for mand med syns- og hørenedsættelse i Kalundborg

dato

Vil du gøre en vigtig forskel for en mand med syns- og hørenedsættelse? Søger du lidt ekstra timer? Så læs med!

Om opgaven

Stillingen er hos en flink og udadvendt mand på 58 år, der bor i Kalundborg. Han er syns- og hørehæmmet, og har brug for let støtte i sin hverdag. Manden kommunikerer med tale, og har brug for at man taler tydeligt og kommunikerer med tålmodighed. Han er meget interesseret i elektronik og rockmusik, og er glad for at tage til koncerter. 

Opgaven er at støtte manden i hjemmet ca. 3-4 timer hver 14 dag. Her hjælper du med at skabe struktur over opgaver i hjemmet og følge ham ud på mindre ture.  

Om dig 

Det er en fordel, at du har erfaring med at arbejde med borgere med syns- eller hørenedsættelse. Har du ikke erfaringen, bliver du oplært til opgaven gennem Center for døve. 

Som menneske er du struktureret og god til at tage initiativ og du har det godt med at være ansvarlig for den gode relation. 

Arbejdstid

Stillingen er på 6 – 8 timer om måneden. En vagt vil ca. være på 3-4 timer pr. gang. 

Arbejdstiden er fleksibel og aftales løbende med borgeren. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6144278

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet