UNDERVISER I ENGELSK TIL 10. KLASSE SØGES TIL NEG KALUNDBORG EUD | EUX | K10
Brænder du for unge mennesker, relationer og undervisning, der gør en forskel? Har du lyst til at blive en del af en skole, hvor nærvær, faglighed og fællesskab går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kollega.
Vi søger en underviser til 10. klasse med undervisning i engelsk som primær opgave. Derudover vil du få mulighed for at undervise i linje- og valgfag, hvor du får stor frihed til at udvikle undervisningen ud fra dine faglige og personlige styrker. Derudover vil der være enkelte undervisningsforløb på EUD/EUX, hvor du kan bringe din faglighed i spil i praksisnære forløb.
Vi forestiller os, at du er uddannet folkeskolelærer med engelsk som linjefag eller har en anden relevant uddannelsesmæssig baggrund. Det vigtigste for os er, at du er dedikeret for arbejdet med unge mennesker og ønsker at være en aktiv del af et tæt og engageret kollegialt fællesskab.
Om os:
På NEG Kalundborg EUD | EUX | K10 arbejder vi hver dag for at skabe et miljø, hvor unge mennesker oplever motivation, retning og tro på egne muligheder.
Vi har omkring 100 elever fordelt på EUD, EUX Business og 10. klasse. Mange af vores elever har brug for voksne, der møder dem med tydelighed, nærvær og høje forventninger. Derfor betyder relationer meget hos os - både mellem elever og lærere og i samarbejdet mellem kolleger.
Vi tror på, at stærke relationer og høj faglighed er fundamentet for, at unge lykkes. Derfor er vores hverdag præget af engagement, humor, professionalisme og ambitioner på elevernes vegne.
Samtidig har vi et tæt samarbejde med erhvervslivet i Kalundborg og arbejder med praksisnære og virkelighedsorienterede undervisningsforløb, der skaber mening og motivation for eleverne.
Vi søger en kollega, der:
· Motiveres af at arbejde med unge mennesker og understøtte både deres faglige og personlige udvikling
· Har stærke relationskompetencer og kan skabe trygge og motiverende læringsrum
· Er fagligt engageret og ønsker at udvikle spændende undervisningsforløb
· Trives i et tæt teamsamarbejde og bidrager aktivt til fællesskabet
· Har lyst til at være med til at udvikle både eleverne og undervisningen
Vi tilbyder:
• En arbejdsplads med stærkt sammenhold og engagerede kolleger
• En hverdag med høj grad af frihed, tillid og mulighed for at sætte sit præg
• Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
• En meningsfuld rolle, hvor du gør en reel forskel for unge mennesker
• Et arbejdsmiljø præget af humor, nærvær og fælles ambitioner
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn og pension i henhold til gældende overenskomst.
Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. august 2026.
Alle interesserede, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge.
Arbejdsplads:
NEG Kalundborg EUD I EUX I K10
J. Hagemann-Petersens Allé 3
4400 Kalundborg
Ansøgningsfrist:
Senest den 12. juni 2026 kl. 12:00.
Vær opmærksom på, at vi holder samtaler løbende.
Hør om jobbet:
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder
Kamilla Schmidt Riise på kaje@neg.dk.
Søg jobbet:
Hvis du er klar til at bringe din energi og passion for engelsk ind i vores fællesskab, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Upload din ansøgning, CV og relevant dokumentation på følgende link: https://apps.hrmeasy.dk/NEG/hrmeasy_recruit_neg.nsf/Jobapply?openform&parentid=A6ADFB504C7BACABC1258DFB002E3DAA
Læs mere om os på:
www.negkalundborg.dk og www.neg.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Nordvestsjællands Erhvervs- & Gymnasieuddannelser S/I, J Hagemann-Petersens Alle, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/69f12756-5e89-4522-9090-5312e830c2bf