Brand på Løgtvedvej i Jyderup: Hus ikke til at redde

dato

Klokken 04.10 rykkede politi og brandvæsen ud til en brand i en ejendom på Løgtvedvej i Jyderup, Kalundborg. Den kvindelige beboer i huset vågnede ved, at der var ild i siden af huset, og huset var fyldt med røg. Heldigvis formåede kvinden at komme uskadt ud af huset.

Trods brandvæsnets indsats stod huset ikke til at redde. Årsagen til branden skal nu undersøges nærmere, men der er mistanke om, at den kan være opstået omkring en brændeovn.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi