Butikstyv tilbageholdt i supermarked på Elmegade

dato

Kl. 17.08 anmeldte en ansat i et supermarked på Elmegade i Kalundborg, at han havde tilbageholdt en butikstyv. En patrulje ankom hurtigt til stedet, hvor de fandt en 21-årig kvinde fra Rumænien, som havde stjålet en flæskesteg, en flaske shampoo samt tre flasker spiritus til en samlet værdi af 954 kr.

Kvinden blev anholdt og sigtet for tyveriet, hvorefter hun blev taget med på politistationen. Her blev hun registreret og afhørt til sagen ved hjælp af en tolk. Sagen blev afgjort på stedet med en straksbøde, som kvinden betalte.

Kilde: Politiets Døgnrapport