En 50-årig mand fra Jylland blev kl. 17.49 tilbageholdt i et supermarked på Nørre Alle i Kalundborg for butikstyveri. Manden havde forsøgt at forlade butikken med en rullepølse og en pakke røget bacon uden at betale. En butiksdetektiv observerede tyveriet og førte manden tilbage til baglokalet, hvor politiet blev tilkaldt.
Ved ankomsten fandt politiet en kniv på manden, som han ikke havde et lovligt formål til at bære. Han blev derfor sigtet for både tyveri og overtrædelse af knivloven. Efter at have betalt 160 kr for de stjålne varer, fik manden lov til at gå.