BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Er du vores nye lærer med hjerne og hjerte? Brænder du for at gøre en forskel og skabe det bedste børnefællesskab med høj faglighed og trivsel, så er det dig vi mangler på Team Rørby, som befinder sig på Rørby skole.
Sådan er vi.
Vi er en landsbyordning med børnehave og skole under samme ledelse, en skoleleder, en sekretær og en pædagogisk afdelingsleder i børnehuset. Der er 6 lærere i skolen, 3 pædagogisk personale i sfo, en akt-vejleder og 5 pædagogisk personale i børnehaven. Vi er i rivende udvikling og selv om skolen er lille med pt. 62 elever fordelt på 0-6 klasse, så har vi i år 17 elever i 0. klasse, næste år ser også fin ud selvom elevtallet i kommunen er faldende. Vi er overbevist om, at værdier om at sætte fællesskabet, venlighed, faglighed og at få tingene til at fungere højt. Du skal derfor være omstillingsparat, arbejdsom og kunne have mange bolde i luften. Vi vægter humor højt og har et anerkendende børnesyn, der nysgerrigt og hjælpsomt guider børnene på rette vej. Vi har stort fokus på samarbejde, så det skal du have lyst til. Vi har nemlig som noget helt særligt aldersintegreret undervisning, hvor 1-3 klasse undervises sammen med to lærere, det samme gælder for 4-6 klasse med to lærere. Her kan lærerne alt efter formålet dele i to hold, eller lave Co-teaching på fuld speed. Næste år bliver vi 13 børn i 0. klasse, 40 i indskolingen og 22 på mellemtrinnet, så vi vokser stille og roligt nedefra. Vi har de skønneste udendørsområder til bevægelse eller praksisfaglighed. Vi har to gange 4 ugers projektorienteret undervisning om året, hvor skemaet brydes op og børnene har de samme lærere i alle timer fra 8-13. Vi har morgensang og bevægelse hver morgen, samt udeskole to klokketimer i indskolingen og åben skole i to timer på mellemtrinnet, hvor undervisningen forgår væk fra matriklen. Vi er en moderne skole, der er med på beatet. I selv sammen måned som trivselskommisionen blev nedsat i august påbegyndte vi et stort indsatsområde med Trivselsfabrikken.dk ”Friends Resilience”. Et hel-skoleprojekt som handler om at få et godt fællesskab, bedre trivsel og et fælles sprog både i børnehave, skole og sfo. Når vi trives lærer vi nemlig bedst. Et spændende projekt, som fortsætter i næste skoleår. Alt personalet i hele landsbyordningen er uddannet til Friends Resilience-vejledere, så vi alle børn og voksne har samme forudsætninger, sprog og går samme vej. Du vil også blive uddannet til Friends Resilience-vejleder.
Du er vigtig fordi.
Du gør en kæmpe forskel for vores børn, både fordi du sætter fagligheden højt, men lige så meget, som det menneske du er. Dit væsen og tilgang til livet smitter af og laver et uforglemmeligt spor hos vores børn. Da vi er en lille enhed, en landsbyordning har du og dit humør og din indstilling til læreropgaverne stor indflydelse på dine kollegaer, vi giver noget af os selv til fællesskabet og vi vægter et godt psykisk arbejdsmiljø højt.
Vi har brug for.
Vi har primært brug for en dansk-lærer til mellemtrinnet, er du dansk-vejleder får du en attraktiv stilling, hvor der rent faktisk er tid til at vejlede. Idræt, åben skole, engelsk ligger også i stillingsopslaget lige nu.
Pt. Mangler vi sekundært en musiklærer, så er det også dine kompetencer, skriv det endeligt på.
Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at ringe og få en uformel snak og se skolen. Dette vil selvfølgelig være fortroligt. Jeg er lige et smut på ferie men kan kontaktes efter d. 5. april, ellers kontakt Simone som er sekretær for en rundvisning (tlf. 21 63 79 58).
Ansøgning
Er det dig vi mangler?
Har du lyst til at være med til at præge og udvikle fremtidens skole på Team Rørby, så skriv en ansøgning, formel, kreativ eller innovativ, hvor du fortæller hvem du er og hvorfor det lige præcis er dig vi mangler inden søndag d. 21. april. Stillingen er på 37 timer med opstart 1. maj. Vi holder løbende samtaler, så søg hellere i dag end i morgen.
Skriv gerne en til to referencer og deres telefonnumre i ansøgningen, som jeg kan kontakte, hvis du tages i betragtning til stillingen.
Med venlig hilsen
Tina Baunbæk Joensen
Skoleleder
Bakkegårdvej 15, Rørby
4400 Kalundborg
Tlf. 30 12 03 63
Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk), finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune (Flyt til Kalundborg) eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Borgerservice, Klosterparkvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6017196