Det sociale Voksenområde Center 1, Trekløveret søger medarbejdere

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

Det Sociale voksenområde Center 1, Afdeling Trekløveret, Lerchenfeldvej 34, 4400 Kalundborg - søger personale til faste stillinger på 30-37 timer pr. uge. Pædagoger, pædagogiske assistenter, SSA og SSH.

Er du god til mennesker, stærk i relationer og rolig i din fremtoning? Kan du lide at være aktivt, og have fokus på borgernes behov?

Trekløveret er et bosted for voksne med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser.

På Trekløveret er der plads til 22 borgere som bor i egen lejlighed.

Aldersfordelingen mellem borgerne er 20-80 år.    

Der arbejdes ressourcefokuseret, struktureret og målrettet med fokus på den positive samarbejdsrelation med borgerne, anerkendende kommunikation samt objektive observationer med fokus på borgernes udviklingsniveau, individuelle mål og ønsker. Borgerne støttes socialpædagogisk i at kunne mestre egen livsførelse bedst muligt, og få de bedste betingelser for et liv hvor udvikling, selv – og medbestemmelse er i højsæde.

Trekløveret har åbent alle dage, hele året og døgnet rundt.

 

På Trekløveret er vi et tværfagligt team af engagerede og velfunderede medarbejdere, med forskellige perspektiver og faglige nuancer, hvilket bidrager til et højt og stærkt fagligt niveau.

Vi arbejder bevidst og målrettet med et stort fokus på en kontinuerlig, veltilrettelagt, nærværende og omsorgsfuld socialpædagogisk indsats. Vi sigter altid mod et nært samarbejde med og omkring den enkelte borger, så borgeren oplever sig involveret, set, hørt og forstået.

 

Som en del af vores team, vil dine primære opgaver, i tæt samarbejde med dine kollegaer være, at etablere en nær, troværdig og tillidsvækkende relation til alle borgerne, så den enkelte borger oplever at have en tryg og stabil hverdag. Det er vigtigt for borgerne og teamet, at du støtter op omkring alle hverdagens gøremål og er en aktiv person, så du kan være en drivkraft, der med positiv energi kan motivere og inspirere den enkelte borger til daglige aktiviteter både af praktisk karakter, men i høj grad også til pædagogiske aktiviteter (cykle, gå ture, handle med borger, svømning mm)

Din profil

Hvem er du?
Det er rigtig godt, hvis du har erfaring med eller kendskab til det socialpædagogiske område inden for målgruppen.  MEN det absolut vigtigste er, at du oprigtigt har lyst til at arbejde med mennesker, der har behov for, at du engagerer dig 100% og kan holde hovedet koldt og hjertet varmt i alle situationer.

 Vi forventer, at du:

  • Du er faglig velfunderet og selvreflekterende på din ageren i praksis.
  • Du kan give støtte, anvisning, guidning og være en aktiv drivkraft i alle situationer omkring den enkelte borger på en respektfuld og anerkende måde.
  •  Du formår at inddrage den enkelte borger, med respekt og anerkendelse med fokus på borgerens udviklingsniveau, ressourcer og drømme.
  • Du har blik for den aktiverende og rehabiliterende indsats og møder borgerne på en tillidsskabende og anerkendende måde, sådan at borgerne oplever mest muligt succes og meillegalWord
  • Du respekterer og anerkender den enkelte borger samt har borgers ret til selv- og medbestemmelse i fokus.
  • Du kan hjælpe den enkelte borger med personlig hygiejne, ud fra borgerens udviklingsniveau og egne ressourcer.
  • Du kan hjælpe den enkelte borger i spisesituationer ud fra borgerens udviklingsniveau og egne ressourcer.
  • Du er fysisk & psykisk robust.
  • Du kan navigere i og arbejde forebyggende ift. at konfliktnedtrappe, sådan at overblikket bevares og der bliver skabt en ny vej, med mindst mulig frustration/konflikt hos den enkelte borger.
  • Du kan håndtere udadreagerende adfærd med fokus på omsorgen for den enkelte borger, som har det svært.
  • Du kan indgå i opgaverne i enkeltmandprojekterne.
  • Du kan arbejde struktureret og målrettet med daglig dokumentation på PC.
  • Du ser værdien i det gode pårørendesamarbejde.
  • Du vil køre vores bus både i hverdagen og på ture ud af huset samt deltage i de borgerrelaterede opgaver der er planlagt i løbet af året f.eks. ferieture, Sjællands festival, samt indgå i de opgaver der måtte opstå ad hoc´.
  • Du er indstillet på at arbejde i skiftende arbejdstider, herunder i rådighedstjeneste fra vagtværelse samt arbejde i hver anden weekend og på helligdage.
  • Du er omstillingsparat, fleksibel, mødestabil og pligtopfyldende.
  • Du forstår og prioriterer arbejdet med den enkelte borgers delmål og risiko registreringer.
  • Du kan og vil sætte den enkelte borger i fokus og formår at tilsidesætte egne behov.
  • Du er i stand til at samarbejde på tværs af faggrupper, dag og døgn og kan fastholde, det er borgerens hverdagsliv, der er i fokus.
  • Du er en teamplayer med respekt for dine kollegaer.
  • Du er villig til at deltage i forandringsprocesser på arbejdspladsen både når de omhandler forandringer i teamet eller omkring den enkelte borger.

Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder: 

  • Dygtige, passionerede og fleksible kollegaer - vi er både faglærte og ikke faglærte.
  • Nærværende, tilgængelig og tydelig ledelse.
  • Spændende arbejdsopgaver med høj grad af faglighed og mening.
  • Et job, hvor ingen dage er ens og hvor vi hver dag går klogere hjem.
  • Et job i en værdibaseret organisation, hvor vi har fokus på udvikling på tværs af enheder.
  • En grundig introduktion og oplæring til arbejdet, så tøv ikke, selvom du måske er nyuddannet.
  • Gruppemøder med sparring fra kollega og afdelingsleder.
  • Supervision efter behov
  • God intro og oplæring.
  • Løn i henhold til overenskomsten. evt. lønkrav skal oplyses i ansøgningen.

Vi har som arbejdsplads fælles fokus på høj trivsel og et godt arbejdsmiljø, da dette har stor indflydelse på, hvor godt vi lykkes med at skabe en god hverdag for borgerne. Vi forventer derfor, at du bidrager positivt og er bevidst om din egen indflydelse ift. at skabe et godt arbejdsmiljø.

Vi arbejder dag, aften, nat med opkald, og hver anden weekend.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til overenskomst og kvalifikationer.

Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger om stillingerne fås hos afdelingsleder

Tine Haugaard Christensen tlf.: 21 39 38 03

Ansøgning

Løbende rekruttering.

Samtaler afholdes løbende.

Ansøg via link.

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.

Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien ”Karriere på Kalundborgs”. I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.

Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Borgerservice, Klosterparkvej, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010897

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet