Kalundborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Baunegårdsvej, Jyllinge
Vænget, Kalundborg
Vintapperbuen, Kirke-Hyllinge
Huslodsvej, Gørlev
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Himmelev Have, HimmelevHesteskovej, Klippinge
Egelund, Roskilde
Frederiksborgvej, Roskilde
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Cederstien, Nykøbing Sjælland
Jens Jacobsensvej, Højby Sjælland
Indbrud i skole og institutioner mv.:
IngenTyveri fra køretøjer:
Kæret, Jerslev Sjælland
Mange anmeldelser om fyrværkeri der bliver brugt ulovligt
Politiet har fået flere anmeldelser om, at der flere forskellige steder i politikredsen har været episoder, hvor der er blevet affyret fyrværkeri tæt på personer eller direkte rettet mod personer. Selv om det i perioden 27. december 2021 og frem til 1. januar 2022 er tilladt at affyre lovligt fyrværkeri, så skal man være meget opmærksom på sine omgivelser, når man affyrer fyrværkeri. Det er ulovligt at udsætte andres liv og førlighed for fare ved at affyre fyrværkeri mod dem, og dette kan udløse en sort plet på straffeattesten. Politiet vil opfordre forældre til at tage en snak med deres børn om, hvordan man omgås fyrværkeri. Find de gældende regler og gode råd i forhold til fyrværkeri på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside www.sik.dk.
Tabt pung genforenet med ejer – Elmegade, Kalundborg
Kl. 12.04 kontaktede en 28-årig kvinde politiet, da hun havde fundet en pung på en bænk. Pungen indeholdt bl.a. kontanter. Pungen indeholdt desuden et sygesikringsbevis, og politiet kunne derfor kontakte ejeren af pungen, som nu kan se frem til at få sin pung tilbage. Politiet vil gerne takke den 28-årige kvinde for at have indleveret pungen til politiet, således at ejeren kunne få den tilbage.
Tyveri udviklede sig til røveri – Ros Torv, Roskilde
Kl. 13.53 modtog politiet en anmeldelse om, at en ansat i en dagligvarebutik var blevet udsat for vold af en person, som mistænkes for butikstyveri, efter at manden havde lagt varer ned i sin taske. Den ansatte konfronterede den mistænkte mand, da han havde passeret kasselinjen og dermed sidste betalingsmulighed. Manden udøvede vold mod den ansatte ved bl.a. at tildele den ansatte skub og spark samt tage kvælertag. Den ansatte blev efterfølgende tilset af en læge på skadestuen.
Manden beskrives som:
A: Mand, 35-45 år, ca. 180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: skægstubbe, Talte: Dansk, Iført: sort dunjakke, kondisko m. orange farve, Medbragte: sort skuldertaske.
Kontakt politiet, hvis du har oplysninger om manden.
Spirituskørsel – Skovvejen, Regstrup - Holbæk Kommune
Kl. 14.30 standsede en patrulje en personbil, som politiet mistænkte blev ført af en påvirket chauffør. Bag rattet sad en 44-årig mand fra Store-Merløse, som blev anholdt imens han fik udtaget en blodprøve. Manden er sigtet for spirituskørsel og vil høre nærmere, når politiet modtager resultatet af blodprøven.
Kvinde fik stjålet sin pung – Vestergade, Køge
Kl. 14.41 ringede en 77-årig kvinde fra Køge til 114 og anmeldte, at hun havde fået stjålet sin pung i et supermarked. Pungen befandt sig i en trolley, som var placeret i kvindens indkøbsvogn. Kvinden oplyste, at hun havde stået ved en hylde med varer, da en mand henvendte sig til hende og sagde noget, kvinden ikke forstod på gebrokkent dansk. Manden havde rakt sin arm hen over kvindens indkøbsvogn og hendes trolley og have sat en vare på hylden. Derefter forlod manden stedet, og kvinden opdagede, at hendes pung var væk.
Manden beskrives som:
A: Mand, 50-55 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: måne, Talte: Dansk med accent, Iført: mørk jakke.
Kontakt politiet på 114, hvis du har oplysninger om manden.
Spirituskørsel – Vinde Helsingevej, Gørlev Sjælland – Kalundborg Kommune
Kl. 18.10 standsede en patrulje en personbil, der kørte på Vinde Helsingevej i sydgående retning og sigtede den 43-årig lokale mand, der sad bag rettet for spirituskørsel. Manden var anholdt, imens han fik udtaget en blodprøve. Manden er fortsat sigtet i sagen og vil høre nærmere, når sagen er afgjort.
Fyrværkeriloven – Greve Midtby Center, Greve
Kl. 18.31 fik politiet en anmeldelse om, at en gruppe unge havde affyret fyrværkeri af indenfor i centret, hvorefter de undløb fra stedet. En patrulje fik kort efter fat i to personer. Den ene person en 17-årig mand fra Ballerup medbragte en taske, der indeholdt ulovligt fyrværkeri, bl.a. 22 kanonslag og ca. 2 kg NEM fyrværkeri, som politiet konfiskerede. Den 17-årige er sigtet i sagen, som vil blive afgjort på et senere tidspunkt.Politibetjent genkendte efterlyst bil – Holbækmotorvejen, Roskilde
Den 24. december fik en kvindelig bilejer fra Hvalsø stjålet sin bil, hvor hendes hund befandt sig. Hunden blev senere samme dag fundet i Jægerspris og kom retur til sin ejer, men bilen var fortsat efterlyst.Kl. 22.29 var en politibetjent på vej på arbejde, da han bemærkede den efterlyste bil, som han kunne huske nummerpladen på. Betjenten alarmerede vagtcentralen, som sendte en patrulje, der kort tid efter lokaliserede den stjålne bil, som kørte af motorvejen. Bilen fulgte ikke politiets anvisninger om at stoppe og kørte bl.a. bilen igennem byzone i Vester Såby, hvor man maksimalt må køre 50 km/t, men hvor bilens hastighed blev målt til 130 km/t. På grund af glatte veje gled bilen dog af vejen og havnede på en mark. En 25-årig mand uden fast bopæl og en 22-årig mand fra Hørve, som befandt sig i bilen, flygtede fra stedet til fods og blev kort efter anholdt af to betjente – den ene blev anholdt i en å. Politiet er ved at afklare, om der er grundlag for at fremstille mændene i grundlovsforhør.