Lørdag aften rykkede politi og brandvæsen ud til en brand i et 500 kvadratmeter stort drivhus på Rynkevangen i Kalundborg. Branden, som involverede ild i inventaret samt flere knuste glas, blev slukket, og årsagen til branden blev efterfølgende undersøgt.
Undersøgelserne pegede hurtigt i retning af, at branden var påsat, og flere unge blev set forlade stedet kort efter, at branden opstod. En 15-årig dreng fra Kalundborg kommune henvendte sig selv til politiet søndag eftermiddag og indrømmede sin involvering i branden. Drengen blev afhørt i sit hjem sammen med sin mor, hvor han oplyste, at han havde tændt et bål i drivhuset, som derefter spredte sig.
Den 15-årige er nu sigtet for uforsigtighed med ild, og politiet undersøger, om andre har været involveret i episoden. De sociale myndigheder er også blevet orienteret om sagen.