Engagerede specialpædagoger søges til inklusionscenter på Hvidebækskolen

dato

Vi har fortsat vokseværk og har derved behov for endnu to uddannede og kompetente pædagoger på fuld tid i vores inklusionscenter på Hvidebækskolen.

Er du passioneret specialpædagog og arbejder for at alle børn får indfriet deres potentialer? Har du lyst til at gøre en forskel for børn og unge med forskellige diagnostiske vanskeligheder såsom autisme, ADHD og belastningsreaktioner? Er du vedholdende, engageret og rolig og brænder du for børn og unge, som har brug for ekstra omsorg, tålmodighed og opmærksomhed – så har vi et job til dig.

Inklusionscenteret på Hvidebækskolen søger med opstart 1.aug. 2025 to engagerede specialpædagoger, som vil være en del af Inklusionscenteret, hvor der er kommet et øget ressourcebehov i henholdsvis indskolingsdelen og mellemtrins/udskolingsdelen.

Om inklusionscenteret:

Inklusionscenteret er et specialpædagogisk undervisningstilbud (§20 stk. 2) placereret på en almen folkeskole i Jerslev, Kalundborg kommune. Inklusionscenteret rummer elever fra 0.-9.kl.

Inklusionscenterets elever er visiteret til tilbuddet grundet adfærds-, indlærings-, sociale- og/eller emotionelle problematikker. Størstedelen af eleverne er diagnosticeret med ADHD, ASF, tilknytnings- og/eller relationsforstyrrelse og har behov for en skoleramme og en struktur, der er præget af forudsigelighed, stilladsering, anerkendelse og genkendelighed.

Elever visiteret til inklusionscenteret profiterer som oftest ikke af undervisning i en større elevgruppe, men skønnes at kunne lære i et mindre, struktureret og overskueligt miljø.

Samtidig vurderes eleverne at kunne trives og have gavn af en skolegang på en almen skole.

Der er på nuværende tidspunkt visiteret 50 elever til afdelingen. Eleverne er for nu fordelt i syv aldersintegrerede grupper kaldet IC klasserne. ICA: 0.kl., ICB: 1.-2.kl., ICC: 2.-4.kl., ICD: 4.-5.kl, ICE: 6.-7.kl., ICF: 7.-8.kl. og ICG: 8.-9.kl.

Vores vision i afdelingen er med udgangspunkt i den enkelte elev at skabe et motiverende læringsmiljø, hvor både trivsel og faglighed vægtes højt, så alle kan lide at komme i skole og alle lærer så meget, som de kan. Vores endelige mål er, at alle vores elever bliver livsduelige og robuste unge mennesker og får det bedst mulige afsæt til et godt liv efter grundskolen.

Som pædagog i inklusionscenteret skal du deltage i elevernes undervisning, hvor du i tæt samarbejde med læreren i klassen, skal skabe rum til faglig og personlig udvikling i et struktureret og anerkendende undervisningsmiljø med både fælles og individuelle mål for øje.

Du skal som pædagog i inklusionscenteret være velreflekterende og kunne tilrettelægge velovervejede pædagogiske forløb, varetage kontaktpædagogfunktionen for en række elever, forestå skriftlig dokumentation og agerer primusmotor i det vigtige forældresamarbejde.

Du skal som pædagog i inklusionscenteret kunne arbejde målrettet med elevernes potentialer, så den enkelte får syn for egne evner og troen på egen kunnen - både i sociale og faglige henseender.

Det betragtes som særligt vigtigt, at man som medarbejder i inklusionscenteret, har et grundlæggende inkluderende og ressourceorienteret børnesyn og kan fungere som kulturbærer for det værdigrundlag, der er i inklusionscenteret. Alle børn skal opleve at høre til og alle har ret til at føle sig som en del af et meningsfuldt fællesskab.

Arbejdsområde:

Hvad vi kan tilbyde dig er:

- En fuldtids pædagogstilling i inklusionscenteret.

- En spændende og udfordrende hverdag, hvor anerkendelse, positive forventninger og målstyret undervisning skaber rammen for elevernes faglige og personlige udvikling.

- En plads i en afdeling der vil det bedste for alle elever uanset deres problematikker.

- En pædagogstilling der kræver tæt samarbejde med flere faggrupper – en stilling hvor du aldrig er alene.

- En dagligdag hvor der både er fokus på den positive udvikling i fællesskabet og hos den enkelte elev.

- Elever der har brug for en struktureret hverdag, med guidning af tydelige voksne – og som har brug for dig og dine kollegaer.

- Sparring med både ledelse, PPR og dygtige og ambitiøse kollegaer.

- En arbejdsplads der bestræber sig på hele tiden at blive bedre og hvor grin og godt humør går hånd i hånd med de faglige drøftelser og målet om at alle lykkes og udvikler sig.

Dine kvalifikationer:

Hvilke kvalifikationer du måske har:

- Du er passioneret pædagog og brænder for arbejdet med børn med særlige behov.

- Du er mental robust og forstår vigtigheden af dit arbejde.

- Du kan bidrage med professionelle og velreflekterede overvejelser.

- Du arbejder for barnets udvikling og tror på, at børn gør det godt, hvis de kan.

- Du er bevidst om dit børnesyn og fokuserer på det positive i barnet.

- Du er mødestabil og lader dig ikke slå ud af evt. modstand fra elever og/eller forældre i udfordringer.

- Du har humoristisk sans og møder positiv på arbejde.

- Du tør bede om hjælp hos kollegaer og ledelse, hvis der er noget der opleves svært.

- Du har evt. relevant erfaring fra den specialpædagogiske verden, der kan gavne Inklusionscenterets udvikling.

Ansøgningsfrist: 23.juni 2025 kl.12.00

Samtaler afholdes: 25.juni 2025

Opstart 1.aug. 2025

Yderligere information:

Viceskoleleder og Inklusionscenterleder Line Mie Hjorth Christensen

E-mail: lmho@kalundborg.dk, Tlf.: 40 24 73 61

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/844d27ad-0c83-432f-8eed-7c5fb4e71177

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet