Engageret økonomikonsulent, Synscenter Refsnæs, Kalundborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde med budgetter, økonomianalyser og regnskab, og har du lyst til også at arbejde med udviklingsopgaver og support af ledelsen i et engageret økonomiteam? Vi søger en engageret økonomikonsulent med gode analytiske evner og erfaring med ledelsesinformation Jobbet

Som økonomikonsulent ansættes du i Administration og Service, som er understøttende for centrets udførelse af kerneopgaven.

Du indgår i et team, hvor opgaverne løses i samarbejde med 2 øvrige kolleger, som har HR-relaterede og debet/kredit opgaver.

Teamet refererer til områdeleder for Administration og Service og samarbejder tæt med centerledelsen ved Synscenter Refsnæs. I teamet vægtes gensidig fleksibilitet.

Synscenter Refsnæs’ økonomi består af hhv. kontrakt- og takstøkonomi. Du bidrager bl.a. til løbende opfølgning på økonomien og du har en væsentlig rolle i forhold til økonomistyring og ledelsesinformation.

Du analyserer og følger op på økonomien, herunder anvender aktuelle styringsredskaber bedst muligt.

Du skaber værdi for modtagerne ved forståeligt at formidle tal for ikke-økonomer.

Opgaver og ansvar
  • Økonomiopfølgning og controlling
  • Økonomianalyser (produktion/belægning)
  • Budgetlægning og - opfølgning
  • Drift og udvikling af økonomistyring
  • Generelle driftsøkonomiske opgaver
  • Ledelsesinformation
  • Nøgletalsanalyser
  • Materiale til og i samarbejde med Koncern Økonomi og Socialafdelingen i Region Sjælland.
  • Deltage i arbejdet med implementering af ny kontoplan
  • Indsigt og deltagelse i teamets øvrige opgaver
Vi tilbyder
  • Et solidt introduktionsforløb, hvor du understøttes og vejledes godt i gang
  • Et fagligt udfordrende job med alsidige arbejdsopgaver på en god og spændende arbejdsplads
  • Gode kompetenceudviklingsmuligheder relateret til kerneopgaven
  • Et uformelt, resultatsøgende og dynamisk arbejdsmiljø med engagerede kolleger, og med vægt på videndeling og tværgående samarbejde
  • Flextids ordning og mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale
  • Benyttelse af svømmehal, massagestol og motionscenter
Vi forventer at du
  • Mestrer Excel og har gode IT færdigheder i øvrigt
  • Tager ansvar, er løsningsorienteret, arbejder selvstændigt og har gode samarbejds- og formidlingsevner i skrift såvel som tale
  • Er systematisk i din tilgang og fleksibel i travle perioder
  • Er stærk i opgavestyring, prioritering og god til at holde overblik
  • Er fleksibel, serviceminded og har en positiv tilgang.
  • Har god energi, også når der er korte deadlines.
Faglige og personlige kompetencer

Du har kendskab til/erfaring med at arbejde med budgetter, regnskab og økonomianalyser.

Du anvender MSOffice pakken og særligt Excel på højt niveau, og har nemt ved at sætte dig ind i og bruge nye IT programmer eller systemer. Erfaring med økonomisystemerne Oracle og Targit er en fordel, men ikke en betingelse.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst (HK eller AC).

Ansøgningsfrist 24. maj 2024

Vi forventer at holde samtaler i takt med, at ansøgningerne modtages. Så tøv ikke med at ansøge - vi ser frem til at høre fra dig!

Tiltrædelse 1. juli 2024 eller snarest muligt

Mød os

Har du lyst til at møde os og se stedet inden du sender en ansøgning, eller vil du vide mere, så kontakt Dorthe Mechernsée, dmc@regionsjaelland.dk, 40330523

Citat fra medarbejder i økonomiteamet ved Synscenter Refsnæs:

”Stortrives, ingen dage er ens, stor indflydelse på egne arbejdsopgaver. Fantastiske kolleger i et uformelt miljø og et godt samarbejde med ledere og kolleger i resten af centret”

Om Synscenter Refsnæs

Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse herunder blindhed. Børn og unge, der er optaget i Synsregistret eller opfylder kriterierne herfor, kan gøre brug af tilbuddene. Målgruppen omfatter også børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser herunder blindhed.

Synscenter Refsnæs er et højt specialiseret tilbud, som arbejder vidensbaseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.

Tilbuddene omfatter vidensarbejde, specialrådgivning og vejledning, individuel udredning, kursustilbud og gruppeforløb, materialeproduktion, skole, efterskole, STU og botilbud.

Læs mere om Synscenter Refsnæs på vores egen hjemmesideFacebook og LinkedIn

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6039298

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet