Engageret organist/kirkemusiker søges til Raklev Kirke i historisk og musikalsk rig kirke

dato

Raklev Kirke i Kalundborg Provsti, Roskilde Stift, søger en dygtig og engageret organist/kirkemusiker til ansættelse 1. juni 2026 eller snarest muligt.

Stillingen er på mellem 10-15 timer ugentligt, foreløbigt for ét år med mulighed for forlængelse. Stillingen er en overenskomstansættelse.

Om stillingen
Vi søger en organist/kirkemusiker, der kan varetage organisttjenesten ved bl.a. kirkelige handlinger, plejehjemsgudstjenester og arrangementer i sognet i ugens løb. Der er ved kirken ansat yderligere en organist.

Om os
Raklev Kirke er fra 1547 og formentlig den første kirke bygget efter Reformationen. Den fremstår efter en renovering i 2010, med ny glasmosaik og farvesætning af kunstneren, Maja Lisa Engelhardt, som et lyst og indbydende rum, der er som skabt til at blive fyldt med salmesang og musik. Kirken og sognehuset danner ramme om et rigt musik- og kulturliv, og vi holder både af det klassiske kirkemusikalske repertoire og nye musikalske udtryk.
Vi er en arbejdsplads med engagerede kollegaer og en god, munter omgangstone, beliggende i smukke naturskønne omgivelser, men med kun 3 km. til Kalundborg Station.

Kirkens orgel
Orglet er bygget af Gunnar Fabricius Husted i 1985. Det er på 17 velklingende stemmer fordelt på pedal og 2 manualer med mulighed for delt registratur i svelleværket.

 Desuden findes i kirken et Yamaha Clavinova 503 el-klaver med et væld af gode samplede instrumenter og mulighed for indspilning i op til 16 spor.

Ansættelsesmæssige forhold
Ansættelse sker ved Raklev Sogns Menighedsråd beliggende Raklev Skillevej 1, 4400 Kalundborg.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem By, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By, - Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.

Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 327.435,90 kr. – 466.596,03 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.118,53 kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 1061,76 kr. (nutidskroner).

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 356.300,70 kr. – 434.159,97 kr. årligt (nutidskroner).

Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 343.808,19 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 361.226,00 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sognepræst Anne-Birgitte Zoëga på telefonnummer 2143 2263 og kontaktperson Hans Munk på telefonnummer 2122 5599.

Henvendelse kan også ske til menighedsrådet på mail: 7269fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 7269fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest d. 25. maj 2026.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer samt børneattest.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

RAKLEV KIRKE & MENIGHEDSRÅD, Raklev Skillevej, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7ff82b07-046a-4bc3-89bc-8f04598b390c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet