Engageret pædagogisk assistent søges til børnehave i Jerslev Sj.

dato

Pædagogisk assistent 30 - 37 timerBrænder du for børns trivsel, udvikling og stærke fællesskaber?

Vi søger en engageret og nærværende pædagogisk assistent, der vil være med til at skabe en tryg, legende og lærerig hverdag for vores børn, med tiltrædelse snarest muligt.

Hvem er vi

Mariehønen er en mindre børnehave med børn i alderen 3 - 6 år. Vi er beliggende i Jerslev Sj. hvor vi ligger tæt på by, skov og naturstier som ofte inddrages med ture i nærmiljøet.

Hos os er hverdagen præget af nærvær, små øjeblikke og udviklende fællesskaber. Vi tror på, at børn udvikler sig bedst, når de bliver set, hørt og mødt af voksne, der vil dem. Her er der plads til at være sig selv – både som barn og som medarbejder.

Vi har et tæt samarbejde med vores forældregruppe og ser forældrene som de vigtigste samarbejdspartnere, for at skabe den bedste udvikling hos børnene. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang og ønsker at skabe en tryg, understøttende og udviklende hverdag for alle vores børn.

Om stillingen

Som pædagogisk assistent bliver du en vigtig del af vores pædagogiske team. Du får en vigtig rolle i at støtte børnenes udvikling gennem leg, aktiviteter og relationer, og du bidrager aktivt til at skabe struktur, forudsigelighed og gode fællesskaber.

Din profil:

- Du er uddannet pædagogisk assistent

- Du finder energi og glæde i arbejdet med børn

- Du har et anerkendende og nysgerrigt blik på børn

- Du kan skabe relationer og være den trygge voksen i børnenes hverdag

- Du har gode samarbejdsevner og har lyst til at være en del af et fagligt fællesskab

- Du kan arbejde selvstændigt og kan bevare overblikket når tempoet er højt.

- Du er robust, mødestabil, fleksibel og omstillingsparat.

- Du kan planlægge og udføre pædagogiske aktiviteter der støtter og udvikler børnenes kompetencer.

- Du er indstillet på at dække vagter indenfor husets åbningstid, som ligger mandag-torsdag fra kl. 06.00-16.15 og fredag fra kl. 06.00-16.00.

Vi tilbyder:

- En arbejdsplads med et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab

- Et hus fyldt med glade børn, engagerede forældre og voksne

- Et sted, hvor der er plads til initiativer, idéer og udvikling

- En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og faglig sparring

- Et engageret team, der glæder sig til at byde dig velkommen.

Kan du genkende dig selv i ovenstående profil, og ønsker du at bidrage aktivt til udviklingen af det gode børneliv i Mariehønen, så vil vi se frem til at modtage din ansøgning.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst med FOA.

Hvis du vil vide mere

Skulle du have spørgsmål til ovenstående eller ønsker at høre mere, skal du være velkommen til at kontakte pædagogisk afdelingsleder Heidi Paaske på tlf. 51 60 26 38.

Børnehaven Mariehønen

Ansøgning

Ansøgning, cv, uddanelsesbevis samt andre relevante bilag bedes fremsendes via nedenstående links.

Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Om os

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.

Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fbd3d266-50d4-45ca-aabb-28d1c02dcebb

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet