Brænder du for at skabe udviklende læringsmiljøer for børn i udsatte positioner, og vil du være med til at styrke børns deltagelsesmuligheder i inkluderende børnefællesskaber? Så søger vi en engageret ressourcepædagog til vores børnehus.
Om jobbetStillingen er på 32–37 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt.
Som ressourcepædagog bliver du en del af et fagligt stærkt team, hvor du arbejder tæt sammen med stuernes personale omkring børn med særlige behov. Din opgave bliver at understøtte barnets udvikling, trivsel og deltagelse i fællesskabet gennem specialpædagogiske tilgange i hverdagen.
Det primære formål med ressourcearbejdet er at skabe deltagelsesmuligheder for børnene i de eksisterende børnefællesskaber. Derfor vil du også være en naturlig del af stuerne og det daglige pædagogiske arbejde.
Du vil blive en del af et ressourcepædagogisk team med to øvrige ressourcepædagoger, hvor faglig sparring, refleksion og samarbejde vægtes højt. I mødes løbende for sammen at udvikle pædagogiske tiltag, dele erfaringer og understøtte hinanden i arbejdet med børnene og de inkluderende læringsmiljøer. Samarbejdet giver mulighed for fælles faglig udvikling og et stærkt kollegialt fællesskab i hverdagen.
I samarbejde med husets personale, forældre og tværfaglige samarbejdspartnere tager vi udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og behov. Målet er at skabe udvikling, trivsel og stærke relationer for barnet.
Ressourcepædagogens opgaver:- Yde en specialpædagogisk indsats med afsæt i konkrete handleplaner
- Observere og støtte børnene i deres deltagelse i børnefællesskabene
- Deltage aktivt i stuernes daglige pædagogiske arbejde
- Indgå i tværfagligt samarbejde med PPR, kolleger og forældre
- Sparre med husets øvrige ressourcepædagoger omkring pædagogiske indsatser
- Udarbejde handleplaner, sprogvurderinger, pædagogiske beskrivelser/statusbeskrivelser og indstillinger til visitationen.
- Er uddannet pædagog og fagligt velfunderet
- Har interesse for eller erfaring med specialpædagogik
- Kan arbejde inkluderende og relationsorienteret
- Er engageret, selvstændig og struktureret
- Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
- Kan bidrage til udviklingen af gode læringsmiljøer for alle børn
- En engageret personalegruppe med høj faglighed
- Et tæt samarbejde med to øvrige ressourcepædagoger
- Mulighed for faglig sparring og udvikling
- Et hus med fokus på nærvær, omsorg og anerkendelse
- En arbejdsplads, hvor vi sammen gør en forskel for børnene
I Buldervang arbejder vi med udgangspunkt i et ressourceorienteret menneskesyn. Vi vægter nærvær, fællesskab og børns perspektiver højt, og vi tror på, at alle børn har ret til deltagelse i meningsfulde fællesskaber.
Vi ønsker at være kendt for:
- Pædagogisk kvalitet
- Omsorgsfulde og anerkendende voksne
- Et inkluderende børnesyn
- Nærvær – også i en travl hverdag
Link til Kalundborg kommunes hjemmeside: Ressourcedagtilbud
Børnehuset Buldervang er et integreret dagtilbud med ca. 24 vuggestuebørn og 64 børnehavebørn og er beliggende i Kalundborg by, i et roligt boligkvarter med tæt adgang til skøn natur. Vi har til huse i et nyt byggeri som er udformet udfra de nyeste pædagogiske principper.
Ressourcedagtilbuddet har et særligt fokus på, hvordan pædagogiske indsatser og læringsmiljøer tilpasses, så det er muligt for barnet at trives og udvikle sine kompetencer og indgå i et positivt fællesskab med børn og voksne. Hvis du er interesseret, kan du læse mere om os på vores hjemmeside Børnehuset Buldervang
Børnehuset Buldervang er en del af Område NV, der består af 11 børnehuse og en dagpleje. I Område NV er vi optagede af høj kvalitet i vores dagtilbud, herunder etablering og understøttelse af læringsmiljøer, hvor børn og medarbejdere trives, og hvor nysgerrighed, trivsel, leg og glæde præger hverdagen.
Løn efter gældende overenskomst med BUPL.
Har du under 6 års erfaring som pædagog, så er startlønnen i Kalundborg Kommune på løntrin 29. Jfr. forhåndsaftalen hvor vi forlods giver 3 løntrin på baggrund af grunduddannelsen. Løntrinene bortfalder når de centrale løntrin for 6 års beskæftigelse opnås.
Yderligere oplysninger eller hvis du ønsker en rundvisning i Børnehuset Buldervang, kan du kontakte Sabine Ethelberg pædagogisk teamleder mobil 23606526 mail saet@kalundborg.dk .
Ansøgningsfrist den 7. juni 2026
Samtalerne forventes afholdt den 16. juni fra kl. 14.00
Tiltrædelse 1. august eller efter aftale
Om osI Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2a7e14b4-bfc9-4f77-9bce-1bac354a0bf4