Engageret sundhedskonsulent søges til Kalundborg kommune

dato

Vi søger en akademisk medarbejder til stillingen som sundhedskonsulent. Vi søger dig, der brænder for den brede folkesundhed, med drive og initiativ, der er motiveret for at gøre en positiv forskel for borgerne i Kalundborg kommune.

Om stillingen

Som sundhedskonsulent vil du være med til at udvikle, implementere og evaluere sundhedsfremmende indsatser og strategier, målrettet borgere i Kalundborg kommune. Du vil som sundhedskonsulent være med til at implementere den nye folkesundhedslov, Kalundborg kommunes sundhedspolitik og arbejde konkret med strukturel forebyggelse.

I Sundhed og Udvikling samarbejder vi på tværs af fagcentre og forvaltninger Du vil blive en del af en afdeling med en bred vifte af faglige kompetencer, hvor vi tilbyder konstruktiv og udviklende sparring. Vi har stort fokus på strukturel forebyggelse og arbejder i hele spændingsfeltet mellem det politiske-strategiske og de borgernære tiltag.

I stillingen vægter vi højt, at du har stærke analytiske og metodiske kompetencer, da vi arbejder forskningsbaseret med folkesundheden.

Som sundhedskonsulent vil du få en alsidig rolle med ansvar for flere centrale opgaver. Du vil fungere som projektleder for forebyggelsesindsatsen inden for nikotin og alkohol. Derudover vil du udarbejde politiske sagsfremstillinger, være kommunal tovholder på Ungeprofilen og arbejde med data og analyser, der understøtter sundhedsindsatserne.

Det forventes, at du har en relevant kandidatgrad inden for det sundheds- eller samfundsvidenskabelige område, det kunne være folkesundhed, kombineret med dokumenteret erfaring inden for projektledelse og sundhedsfremmende arbejde. Det er afgørende, at du har indsigt i og forståelse for de særlige vilkår og dynamikker, der kendetegner arbejdet i en politisk styret organisation. Derudover forudsættes det, at du besidder veludviklede kommunikative kompetencer – både skriftligt og mundtligt – og at du evner at arbejde selvstændigt med høj grad af ansvarlighed, samtidig med at du trives i tværfaglige samarbejdsrelationer

Til gengæld tilbyder vi en spændende stilling med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi værdsætter hinandens faglighed og nyder vores ugentlige fælles morgenmad. Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde og en 4-dages arbejdsuge.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer og efter gældende overenskomst

Hvis du vil vide mere

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sundhedskonsulent Laura Velløv, mobil 21341865, som nærmeste kollega eller Afdelingsleder Linda Frehr Holm, mobil 29134438.

Ansøgning

Send ansøgning, CV samt andre relevante dokumenter via ansøgningslinket i dette stillingsopslag.

Ansøgningsfristen er den 18. juni 2025.

Første samtale vil afholdes d. 23. juni 2025.

Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2025.

Om os

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/90c85021-c245-421f-b322-ca29061b308b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet