Engageret vandløbsmedarbejder søges til spændende projekter i Kalundborg Kommune

dato

Brænder du for at arbejde med vandløb og projekter? Vil du være med til at sikre en bæredygtig fremtid for Kalundborgs vandmiljø?

Vi søger en engageret vandløbsmedarbejder til vores Natur- & Miljøafdeling. Her får du en fleksibel hverdag, hvor du arbejder tæt sammen med kollegaer og eksterne partnere om at finde de bedste løsninger for vores vandløb og natur.

Dine opgaver:
  • Myndighedsbehandling i henhold til vandløbsloven – fx drænsager, krydsningstilladelser og reguleringer.

  • Planlægning og projektledelse af vandløbsprojekter, der understøtter vandområdeplaner, naturforvaltning og den grønne trepart.

  • Samarbejde med lodsejere, landmænd og interessenter for en bæredygtig vandløbsforvaltning.

  • Tilsyn med vandløbsvedligeholdelse i samarbejde med entreprenører og eksterne aktører.

  • Bidrage til klimatilpasning, biodiversitet og tværfaglige naturprojekter.

Om dig:
  • Du har en relevant uddannelse, fx biolog, ingeniør eller miljøtekniker. Både erfarne og nyuddannede er velkomne!
  • Du har eventuelt erfaring med myndighedsbehandling eller erfaring med projekter, som relaterer sig til naturforvaltning – alternativt har du mod på at lære det.

  • Du har kendskab til GIS og IT-værktøjer – og det er en fordel, hvis du kan arbejde med VASP.

  • Du er praktisk og løsningsorienteret og trives med at formidle tekniske problemstillinger til både fagfolk og borgere.

  • Hvis du er nyuddannet, er det vigtigt, at du har mod på at tilegne dig ny viden uden for dit fagområde, da bl.a. miljøjura er en vigtig del af forvaltning af vandløb.

  • Du skal have kørekort – kategori B

Vi tilbyder:
  • Mulighed for 4 dages arbejdsuge

  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

  • En arbejdsplads tæt på naturen med mulighed for at arbejde i den friske luft.

  • Et fagligt stærkt team med høj vidensdeling og sparring.

  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

  • Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, samarbejde og humor.

Kalundborg Kommune er en stor kommune med masser af natur og plads til udvikling. Vi lægger vægt på en fleksibel arbejdsdag, hvor der er balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Hvis du vil vide mere:

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os afdelingsleder Charlotte Sondh 5953 5227. Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgning:

Vil du være med? Send din ansøgning senest 18. maj 2025. 1. samtale vil blive afholdt den 2. eller 3. juni og 2. samtale vil blive afholdt den 11. eller 12. juni.

Om os:

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/88675d5f-367e-40c3-a2b1-edc4687d85c4

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet