Vil du være med til at sikre høj kvalitet og effektiv planlægning af brandvagtsopgaver i en virksomhed i vækst?
TeamSafety søger en erfaren, struktureret og ansvarsbevidst planlægger, der kan tage ansvar for planlægningen og kvalitetssikring af vores brandvagtsopgaver.
Du bliver en del af vores Planlægnings- og Kvalitetssektion, hvor du får en central rolle i at sikre, at vores opgaver bliver planlagt korrekt, effektivt og i overensstemmelse med vores kvalitets- og sikkerhedsstandarder.
Om stillingen
Som planlægger hos TeamSafety vil du få det overordnede ansvar for planlægningen af vores brandvagtsopgaver. Rollen kræver, at du kan arbejde struktureret, bevare overblikket i en travl hverdag og sikre en stabil drift gennem god koordinering med medarbejdere og ledelse.
Du vil samtidig arbejde med kvalitetssikring og løbende kontrol af driften.
Dine primære arbejdsopgaver
· Overordnet planlægning og koordinering af brandvagtsopgaver i afdeling Øst og Vest
· Sikre korrekt bemanding og optimal planlægning af vagter
· Kvalitetssikring af planlægning og udførelse af opgaver
· Daglig kontrol af stempelur/tidsregistrering
· Bidrage til ISO-relaterede processer, dokumentation og opfølgning
· Løbende optimering af planlægnings- og driftsprocesser
· Håndtering af diverse ad hoc-opgaver
Om dig
· Erfaring med planlægning eller vagtplanlægning
· Du arbejder struktureret og systematisk
· Du har et stærkt overblik og kan håndtere flere opgaver samtidig
· Du er ansvarsbevidst og kvalitetsorienteret
· Gode samarbejdsevner og en professionel tilgang til koordinering og dialog
Vi tilbyder
· En central rolle i TeamSafety, hvor du får stor indflydelse på planlægningen
· En arbejdsplads med korte beslutningsveje og en uformel tone
· En arbejdsdag med ansvar, variation og udviklingsmuligheder
· Et professionelt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø
· Mulighed for at arbejde tæt sammen med både drift, ledelse og medarbejdere
Praktisk
Arbejdssted: Rynkevangen 1, 4400 Kalundborg
Stillingsomfang: Fuldtid
Tiltrædelse: Efter aftale
Ansøgning:
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi indkalder løbende til samtale.
· Vi gør opmærksom på, at der ved eventuel ansættelse søges administrativ godkendelse til arbejde i vagtvirksomhed.
· Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Michael Kristensen
på tlf. 70 25 17 00 eller e-mail: mk@teamsafety.dk
Vi glæder os til at læse din ansøgning!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
TEAMSAFETY ApS, Rynkevangen, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7440a5d4-af98-46d9-9449-51f3b9a54778