Er du fysioterapeut og optaget af at følges med borgeren på vejen til at genvinde evnen til selvstændighed i livet? Så se med her!
Om jobbet
Vi søger to fysioterapeuter til to faste fuldtidsstillinger, samt en fysioterapeut til et 1-års vikariat, i vores genoptræningsteam, i Kalundborg. De primære opgaver i disse stillinger vil være indenfor ortopædkirurgisk, medicinsk og geriatrisk område, og du skal bidrage til løsning af genoptræningsopgaver til borgere med komplekse problemstillinger både i hjemmet og på vores træningscentre, og ofte i et tværfagligt samarbejde med andre.
Dine opgaver vil blandt andet bestå i:
- Vurdering og dokumentation af borgerens behov for genoptræning både individuelt og på hold
- Varetagelse af den fysiske træningsindsats individuelt og på hold, på vores center eller i borgerens hjem
- Være proaktiv og opsøgende i det mono- såvel som tværfaglige samarbejde i dagligdagen omkring den enkelte borger.
Du vil blive tilknyttet genoptræningsteamet, bestående af 20 medarbejdere, herunder fysioterapeuter, ergoterapeuter og rehabiliteringskoordinatorer, der varetager genoptræningsopgaver efter sundheds-og serviceloven. Genoptræningsindsatserne leveres på vores genoptræningscentre i Kalundborg og Høng, og i borgernes eget hjem. Her vil det ofte være i tæt samarbejde med plejeområdet eller andre relevante samarbejdspartnere. Disse tre stillinger er forankret i afdelingen i Kalundborg.
Din profil
Vi forventer at du:
- Er uddannet fysioterapeut
- Kan arbejde selvstændigt ud fra ICFs forståelsesramme der via klinisk ræsonnering omsættes til en målrettet indsats hos borgeren.
- Motiveres af kompleksitet i genoptræningsopgaven og er løsningsorienteret i forhold til disse opgaver i en kommunal kontekst.
- Er i stand til at indgå i den tværfaglige opgaveløsning, og i øvrigt ser det tværfaglige samarbejde som basis for daglig praksis.
- Er uhøjtidelig, nærværende, og god i kollegiale relationer
- Har mod på og forstår værdien af at bidrage til vores fortsatte udvikling af mono- og tværfaglig praksis ind i teamet, samt ser værdien af fællesskabet
- Er en holdspiller og interesseret i at bidrage til et sundt og stabilt arbejdsmiljø, også i tider med svingende arbejdspres og opgavevariation.
- Er indstillet på at medvirke på alle områdets geografier, hvis det kræves, og er i besiddelse af et kørekort.
Derfor skal du vælge os
Vi er en arbejdsplads med højt til loftet og stor rummelighed. Et selvstændigt og spændende arbejdsmiljø med udfordringer og gode muligheder for at præge området. Der er et højt fagligt niveau og vi komplementerer hinanden med specialviden og nuancerede kompetencer. Vi prioriterer et arbejdsmiljø med rum til sparring og vidensdeling.
Vi kan tilbyde
- En 37 timers fast stilling.
- Et team med et højt fagligt niveau og med gode kollegiale kvaliteter.
- Systematisk faglig- og tværfaglig sparring og udvikling.
- Genoptræningsopgaver i komplekse livskontekster, der skal løses tværfagligt.
- Mulighed for udvikling af egen praksis indenfor et interesseområde
- Et tæt samarbejde med det forebyggende team der består af sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og ernæringsfaglige medarbejdere.
- Mentor ordning i de første 6 måneder.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse 1. maj. Løn efter gældende overenskomst - vi arbejder som selvtilrettelæggende iht. overenskomst.
Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at kontakte fagansvarlig fysioterapeut Jakob Schoop på tlf. 59535158 eller Sarah Holst på tlf. 59535921, afdelingsleder for Genoptræningsteamet, hvis du vil vide mere.
Ansøgning
Ansøgningsfrist 16/3-25
Samtaler forventes at blive afholdt d. 19/3-25 i Kalundborg Sundheds- og akuthus.
Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ad73f867-4fc3-49c5-b0fa-142fa8d68550