BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Vi er et center i udvikling og vi ønsker derfor at udvide vores team med endnu en fysioterapeut. Fælles for alle ansatte er, at vi interesserer os for børn og elever med særlige behov, deres trivsel og udvikling. Vores vigtigste opgave er at kunne bidrage til, at alle vores elever for et så kvalitetsfyldt og selvstændigt liv som muligt.
Stillingen vil primært være tilknyttet §20.2 Folkeskoleloven. Centeret rummer ligeledes en børnehave jævnfør §32 i Serviceloven, samt et CSU og STU-tilbud. Det betyder, at dine arbejdsopgaver kan være omkring en børnegruppe i alderen 0-16 år.
Du vil blive en del af et tværfagligt team, som består af logopæder og ergo-/fysioterapeuter. Vores team har løbende mulighed for sparring med PPR. I teamet vægter vi sparring og fagligvidensdeling højt, og der vil være mulighed for intern supervision.
På Specielcenter Sigrid Undset arbejder vi med afsæt i den neuroaffektive tilgang. Derudover arbejder vi med afsæt i ICF-modellen, særligt med fokus på aktiv deltagelse i hverdagsaktiviteter. Som terapeut på Specialcenter Sigrid Undset vil dit fokus være på understøttende undervisning. Det er forventeligt, at du kan varetage individuelle træningsforløb, vejledning af kollegaer og forældre/plejeforældre samt varetage tilpasning og integrering af hjælpemidler i hverdagen.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med anvendelse af følgende testredskaber: CPOP-protokoller, Movement ABC-2, Bayley III + IV, SPM/SPM-P og SP. Derudover er det en fordel, hvis du har kendskab til sanseintegration og kan arbejde målrettet med dette.
Stillingen er på 30-37 timer/uge.
Din profil
Vi forventer, at du er:
- fagligt velfunderet
- særlig interesseret i børneområdet og børns udvikling
- i stand til at samarbejde med andre faggrupper
- føler dig tilpas i vejlederrollen
- struktureret
- selvstændig - samtidig med at du er holdspiller.
Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde:
- Spændende og udfordrende arbejdsplads med højt fagligt niveau
- Tæt og forpligtende samarbejde med specialcenterets andre faggrupper
- Samarbejde og sparring med genoptræningsenheden og PPR
- Gode muligheder for efter videreuddannelse
- Forpligtende teamsamarbejde med ergoterapeuter, talepædagoger, lærere og pædagoger
- Indflydelse på egen tilrettelæggelse af arbejdet
- Mentorordning.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst. Som udgangspunkt ansættes fysioterapeuter som skolekonsulent.
Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til centerleder Kevin Meier på tlf. 23325013.
Læs mere om Specialcenter Sigrid Undset på www.specialcentersigridundset.dk
Ansøgning
Ansøgningsfrist tirsdag den 30. april 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 13. maj 2024 fra kl. 11-14.
Om os
Kalundborg er en kommune i vækst.
Det private erhvervsliv skaber konstant nye jobs. Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder, og den verdenskendte Kalundborg Symbiose er ikke bare et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på. Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Du kan finde arbejde og du kan skabe dig en karriere.
Befolkningstallet vokser også. Vi er knap 49.000 borgere og bliver stadigt flere. Kalundborg kommune ligger unikt placeret i den smukke vestsjællandske natur og er et dejligt sted at bo og leve.
Vi er knap 3.300 ansatte i kommunen og lægger vægt på at yde den bedst mulige service til borgere og virksomheder.
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Borgerservice, Klosterparkvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011094