En 27-årig mand fremstilles netop nu i grundlovsforhør i en sag om overgreb og grooming af en 14-årig dreng.
I formiddag blev en 27-årig mand fra Sønderjylland anholdt og sigtet for over en længere periode at have forgrebet sig på en 14-årig dreng i Kalundborg kommune.
Af sigtelsen fremgår det, at den 27-årige har misbrugt sin alder og erfaring, og har udnyttet den 14-åriges sårbarhed til at begå adskillige overgreb fra foråret 2025 og frem til februar 2026. Sigtelsen lyder således på voldtægt og grooming.
Den 27-årige fremstilles netop nu i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk.
Anklagemyndigheden begærer dørlukning i sagen, så derfor er det ikke muligt at oplyse yderligere i sagen på nuværende tidspunkt.