Klokken 12.09 modtog politiet en anmeldelse om en hændelse på Hallas Alle i Kalundborg, hvor en 28-årig mandlig håndværker havde fået stød, mens han befandt sig på en lift. Manden var i gang med at montere en stålbjælke i cirka 30 meters højde, da et lyn slog ned i nærheden af ham.
Som følge af lynnedslaget faldt manden om i liften, men han blev hurtigt bragt i sikkerhed på jorden. Han var ved bevidsthed og umiddelbart ikke kommet til skade, men blev alligevel kørt til tjek på sygehuset for en sikkerheds skyld.
Arbejdstilsynet blev underrettet om hændelsen.