Head of Project Management - Ledelse af projektgennemførelse i vores øverste ledelsesteam

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Træd ind i en nøglerolle i vores øverste ledelsesteam, hvor du vil være ansvarlig for projektgennemføring af virksomhedens mange målsatte optimerings- og udviklingsprojekter.

Din divisions bidrag til virksomhedens vækst udgør kernen i denne rolle. Du bliver ansvarlig for porteføljestyring med tilhørende projektøkonomi, allokering af ressourcer, omfattende stakeholder management og videreudvikling af projektledelsen. Som leder for din divisions ledergruppe vil du have det overordnede ansvar for at styre både Capex og Opex projekter og sikre en effektiv og økonomisk bæredygtig gennemførelse. Er du den erfarne leder, der har evnerne til at drive vores raffinaderi fremad?

Velkommen til Project, Procurement & Control
Afdelingen har ansvaret for løbende gennemførsel af bygge- og anlægsprojekter på vores omfattende procesanlæg. Området fylder 15 x Tivolis areal og holder hele divisionen godt beskæftiget med projekter inden for vedligehold, nybyg og optimering samt nedlukning af anlægget under vores store Turnarounds.
Project, Procurement & Control består af de fem afdelinger Project Engineering & Execution, Turnaround Execution, Project Support, Procurement & Warehouse samt Portfolio Management med tilsammen 40 ansatte samt 20 huskonsulenter.

Rollen
I denne stilling vil du indtage en afgørende rolle som en del af lederteamet i Kalundborg Refinery, hvor du vil være med til at sætte strategisk retning for virksomheden. Du vil referere til den administrerende direktør.
Dine primære opgaver vil udover ledelse af dit lederteam, være at sikre god planlægning og styring af projektporteføljen indenfor vedligeholdelse, turnaround, optimeringer og forbedringer, der alle er relateret til raffinaderiets anlæg, produktionsanlæg, terminaler, havneanlæg, ejendomme, udstyr, hvor HSE er en integreret del af arbejdet.

Ansvaret i rollen

  • Implementere forretningsstrategier og -planer, der understøtter de kort- og langsigtede mål for virksomheden og bidrager til forretningsudviklingen for området
  • Drive løbende forbedring af divisionens leverancer
  • Håndtere national og international stakeholder management
  • Sikre optimal organisering af divisionens roller og ansvar
Dine kompetencer
Vi søger en Head of PPC, som har veldokumenteret erfaring og stærke lederevner, og som vil tilføre forretningen et stort drive både strategisk, taktisk, og operationelt.
Den ideelle kandidat er en resultatorienteret og visionær leder med god strategisk forretningsforståelse. Du er god til at navigere i udfordrende situationer og træffe velovervejede beslutninger. Ligeledes er evnen til at inspirere og udvikle medarbejdere, og opbygge en kultur af høj ydeevne, helt central.
Du kan have erfaring indenfor raffinaderibranchen, entreprenør/rådgiverbranchen eller beslægtet procesindustri. Vi ser gerne, at du har arbejdet dig op til en ledende rolle og har 5 år+ erfaring som leder på lignende niveau. Dette kombineret med en relevant uddannelsesmæssig baggrund.

Din erfaring
  • Du har en erfaring, der gør, at du kan excellere i porteføljestyring med en omfattende viden om projekt- og økonomistyring
  • Du har erfaring med at lede ledere og er god til at samle et lederteam
  • Du har erfaring med international stakeholder management – og kan bidrage til den fortsatte udvikling
  • HSE-erfaring, kendskab til sundhed, sikkerhed og miljøstandarder og praksis, da dette er en integreret del af processtyringsrollen.
Dine kendetegn som leder
  • Evnen til at lede og motivere et team af ingeniører og teknikere, samt evnen til at træffe beslutninger og håndtere komplekse udfordringer
  • Du har overordnet set en god teknisk forståelse, da divisionen dækker en lang række af disciplinerne inden for ingeniørfagene
  • Evnen til at kommunikere komplekse tekniske koncepter til ikke-tekniske interessenter og samarbejdspartnere på dansk og engelsk
  • Du er proaktiv, systematisk og en pragmatisk problemløser, der baserer dine valg på fakta, og som er god til at spotte forbedringsområder og implementere forbedringer.
Vi tilbyder dig
Muligheden for at arbejde sammen med dedikerede kollegaer på en arbejdsplads, som er stor i omfang og produktmasse, men med en personlig atmosfære og et stærkt kollegialt sammenhold og en ledelse som prioriterer work-life balance. Gennem vores introduktionsprogram vil du udvikle en overordnet forståelse af vores aktiviteter og forretningsmæssige muligheder.
Derudover tilbyder vi gode arbejdsvilkår, løn og pension samt bonusordning. Vi glæder os til at høre fra dig og til at kunne byde dig velkommen. Læs mere om at arbejde på Kalundborg Refinery her: https://career.kalundborgrefinery.com/index.html

Ansøgning og kontakt
Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt. Stillingen kan derfor potentielt blive besat før ansøgningsfristens udløb – vi venter dog gerne på den rigtige kandidat. BEMÆRK: Vi kan desværre ikke håndtere ansøgninger sendt pr. alm. mail, hvorfor du bedes anvende ANSØG-linket i jobopslaget. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Dorthe Majbrit Bonnicksen fra DeZignated ApS på telefon +45 2715 4303, som varetager rekrutteringsprocessen i samarbejde med Kalundborg Refinery. Vi ser frem til at høre fra dig.

Om Kalundborg Refinery – ”Energi til en grønnere fremtid”
Kalundborg Refinery er et dansk energiselskab med mere end 400 engagerede medarbejdere og del af Klesch Group. Raffinaderiet i Kalundborg er Danmarks største og bearbejder op til 5,5 mio. tons råolie, kondensat og blandeprodukt hvert år. Udover raffinaderi, tank- og havneanlæg i Kalundborg omfatter virksomheden også produktterminaler i Hedehusene og Kalundborg, der udleverer benzin og olieprodukter til store dele af Sjælland. Vi arbejder løbende på at skabe en grønnere produktportefølje og bidrage til en bæredygtig fremtid og det hele er præget af den udvikling og transformation, som både vi og samfundet er midt i.
Læs mere på https://www.kalundborgrefinery.com/


 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

DeZignated ApS, Melbyvej 10, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6056486

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet