Hit-and-run på Hareskovvej i Kalundborg: Bilist efterlader påkørt ladcyklist

Profilbillede
dato

En 25-årig kvinde fra Kalundborg anmeldte kl. 11.38, at hun tidligere på dagen kl. 06.48 var blevet påkørt på sin ladcykel, men bilisten forlod stedet.

Uheldet fandt sted i krydset Hareskovvej/Asnæsvej i Kalundborg. Kvinden kørte mod vest ad Hareskovvej og skulle fortsætte ligeud i krydset. En bilist, der kørte i samme retning, skulle svinge til højre i krydset. Kvinden troede, at bilisten havde set hende, da han kortvarigt standsede op i krydset.

Men bilisten fortsatte og ramte kvinden, der faldt halvt af cyklen efter at være blevet ramt på foden. Bilisten og kvinden havde en kort samtale på Asnæsvej, hvor bilisten undskyldte.

Kvinden bad bilisten om at trække ind til siden for at udveksle informationer. Mens kvinden trak sin cykel op på fortovet, kørte bilisten væk. Kvinden blev ikke alvorligt skadet, men blev undersøgt på skadestuen, da hun havde slået sig. Cyklen fik skrammer som følge af påkørslen.

Bilisten beskrives som en lys i huden mand på 18-19 år, spinkel med mørkt krøllet hår. Han var iført en mørk T-shirt og talte dansk uden accent. Bilen beskrives som en rød personbil af mellemstørrelse.

Som trafikant er man forpligtet til at stoppe og hjælpe samt oplyse sit navn, hvis man er involveret i et uheld.

Politiet ønsker at komme i kontakt med bilisten for at afhøre ham i sagen. Vidner eller andre med yderligere informationer om bilisten eller bilen bedes kontakte politiet på tlf. 114.

Kilde: Politiets Døgnrapport