Politiet i Kalundborg modtog kl. 08.32 en anmeldelse fra et byggemarked om et indbrud i en container beliggende i Kirsebærskoven. Containeren indeholdt fyrværkeri, og tyvene havde skaffet sig adgang ved at skære hængslerne op.
Der blev stjålet fyrværkeri til en værdi af ca. 20.000 kr. Politiet efterforsker nu sagen for at finde de ansvarlige for tyveriet.