Et tyveri blev anmeldt tirsdag kl. 13.05 på Hallas Alle i Kalundborg, hvor en virksomhed har været udsat for indbrud. Indbruddet fandt sted i perioden fra mandag eftermiddag til tirsdag morgen.
Der blev stjålet mobiltelefoner og bærbare computere til en samlet værdi af op mod 700.000 kroner. Politiet efterlyser oplysninger fra personer, der har set mistænkelige personer eller køretøjer i området i det angivne tidsrum.
Har man informationer, der kan hjælpe i efterforskningen, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.