BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Har du lyst til at hjælpe psykisk sårbare mennesker i arbejde eller uddannelse? Så er du måske vores nye IPS-konsulent i Kalundborg Kommune
Kalundborg har en veldrevet IPS-indsats med gode resultater. Vi styrker indsatsen for at sikre at endnu flere unge kommer i uddannelse eller job, og vi vil gerne have dig med på rejsen.
Vi optimerer på primært ungeområdet, både for de helt unge 15.-17. årige samt øvrige unge op til 30 år.
Har du indgående kendskab til IPS og beskæftigelsesområdet, og har du en grundlæggende tro på, at alle mennesker uanset problemer kan blive en del af et arbejdsfællesskab eller få en uddannelse, er det det dig vi søger.
Jobcenter Kalundborg har i dag 3 IPS-konsulenter som varetager IPS konsulentfunktionen på alle målgrupper i JC. Alle 4 konsulenter skal kunne arbejde på tværs af alle målgrupper, stillingen her er med prioriteret tid til ungegrupperne.
Hvad er IPS:
IPS står for Individuelt Planlagt job med Støtte og er en beskæftigelses- og sundhedsfaglig indsats målrettet mennesker med psykisk diagnose eller sårbarhed, som har et ønske om og er motiverede for at komme i job eller uddannelse. IPS-indsats er frivillig. IPS er en evidensbaseret metode, hvor indsatsen tager udgangspunkt i borgerens drømme og forudsætninger og indsatsen tilrettelægges i et meget tæt samarbejde med borgeren.
Som IPS-konsulent, arbejder du på tværs af beskæftigelse- og psykiatriområdet. Du hjælper IPS kandidaterne med at opnå og fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Du ser personen og ikke diagnosen – og du er klar til at guide borgere med psykiske diagnoser eller sårbarhed til at opnå og fastholdelse beskæftigelse eller uddannelse. Vi arbejder ud fra IPS metodens 8 principper.
Som IPS-konsulent arbejder du som rådgiver (myndighed), Jobformidler og mentor. Du vil have 20-25 kandidater du løbende samarbejder med. Foruden af være fysisk til stede i Jobcenteret, vil du også være fysisk til stede i psykiatrien hvor der er fællessamtaler med psykiatrien (Kalundborg, Slagelse eller Holbæk). Eller have et tæt samarbejde med kommunens øvrige enheder (fx voksenspecialenheden, sundhedsafdeling, rusmiddelcentret).
Din profil
Dine primære opgaver:
- Støtte og motivere borgerne, så den enkelte klædes på til at kunne fungere på en arbejdsplads eller uddannelsesinstitution
- Opsøgende virksomhedskontakt med henblik på job
- Opsøgende uddannelseskontakt med henblik på uddannelse
- Mentorfunktion
- Afholde og registrer nulstillende samtaler
- Koordinere den tværfaglige indsatsen på tværs af sektorer
- Deltage i samarbejdsmøder med psykiatrien.
Organisatorisk forankring
Vi er organiseret med 2 IPS-konsulenter som er forankret i Afdeling Fastholdelse og 2 IPS-konsulenter som er forankret i Afdeling Ung og Uddannelse. Det samlede IPS team, har matrixledelse på tværs af de to afdelinger.
Med 4 IPS-konsulenter i alt, vil vi have et IPS-team, som skal varetage IPS indsatsen på tværs af alle jobcentres målgrupper, med prioriteret tid på ungeområdet. Du vil blive ledelsesmæssig tilknyttet, Afdeling Ung & Uddannelse.
Ung og Uddannelse er en afdeling, som prioriterer fælles faglig udvikling og viden. Vi er en afdeling, som i fællesskab er i gang med at sætte stærkere retning på ungeområdet. I Afdeling Ung og Uddannelse, er vi 25 ansatte, som arbejder indenfor beskæftigelsesområdet med myndighedsopgaver, jobformidling, tidlige og forebyggende indsatser, kontaktpersonsopgaver, uddannelsesvejledning efter grundskolen samt STU-vejledning. Den Kommunale Ungeindsats (KUI) er forankret i afdelingen og der er allerede stort fokus på tværgående samarbejde og indsatser.
Vi er åbne for alle relevante kandidater, men forventer at du:
- Er god til at kommunikere, motivere og samarbejde med unge og virksomheder
- Er god til at skabe tillid hos borgeren og er i stand til at se muligheder frem for begrænsninger
- Har evnen til at kunne etablere kontakter og netværk med virksomheder i lokalområdet. Du skal være en dygtig sælger og du skal se et salg som en faglighed, der skal dyrkes.
- Er selvstændig, struktureret og har ordenssans i forbindelse med organisering og styring af egne sager og indsatser
- Har erfaring og glæde ved at arbejde med konkrete mål, hvor du bliver bedømt på resultaterne
- Har IT-kompetencer og kan dokumentere indsatser
- Er et positivt væsen, er forandringsparat og fleksibel og har personlig pondus
- Kan agere med alle 3 funktioner (myndighed, jobformidler og mentor)
- Har kørekort og egen bil
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til overenskomst.
- Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Hvis du vil vide mere
Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte Afdelingsleder for Afdeling Ung & Uddannelse, Lone Nielsen på tlf. 20 31 23 10 – e-mail lonn@kalundborg.dk, eller koordinator Lars Bagge på tlf. 21 44 90 78 e-mail laba@kalundborg.dk.
Ansøgning
Skriftlig ansøgning samt oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes til nedenstående digitale link.
Frist for modtagelse af ansøgning er senest den 14. april 2024.
Samtaler afholdes 19. april 2024.
Om os
Kalundborg er en kommune i vækst.
Det private erhvervsliv skaber konstant nye jobs. Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder, og den verdenskendte Kalundborg Symbiose er ikke bare et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på. Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Du kan finde arbejde og du kan skabe dig en karriere.
Befolkningstallet vokser også. Vi er knap 49.000 borgere og bliver stadigt flere. Kalundborg kommune ligger unikt placeret i den smukke vestsjællandske natur og er et dejligt sted at bo og leve.
Vi er knap 3.300 ansatte i kommunen og lægger vægt på at yde den bedst mulige service til borgere og virksomheder.
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Borgerservice, Klosterparkvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6021958