En patrulje standsede kl. 23.16 en personbil på Kærbyvej i Kalundborg. Føreren, en 21-årig mand fra Kalundborg, blev mistænkt for at køre i påvirket tilstand af kokain og blev derfor sigtet for dette.
Under kontrollen blev det også konstateret, at der var restance på bilen, hvilket førte til, at nummerpladerne blev afmonteret. Manden havde desuden ikke sit kørekort med sig.
Ved en nærmere undersøgelse af bilen fandt politiet en machete i bagagerummet. Den 21-årige blev derfor også sigtet efter knivloven.