En 77-årig mand fra Høng i Kalundborg anmeldte kl. 14.29 et bedrageri til politiet. Aftenen før var han blevet ringet op af en mand, der udgav sig for at være fra MitID. Manden påstod, at nogen i Sverige var ved at misbruge den 77-åriges log in-oplysninger.
Svindlerne formåede at overbevise den 77-årige om at oplyse sin kode til sin mobilepay, hvilket resulterede i, at der kort efter blev hævet 10.000 kroner fra hans konto.
Politiet opfordrer nu til, at man taler med ældre familiemedlemmer om risikoen for at blive snydt, og understreger, at offentlige myndigheder aldrig vil bede om personlige oplysninger over telefonen.