Vor Frue Kirkes vision er at være en levende og nærværende kirke. Vi er en dynamisk arbejdsplads med 9 ansatte som sammen med mange frivillige medvirker aktivt til kirkens vigtigste opgave – at forkynde kristendommen. Vi lægger vægt på, at der skal være plads til alle i kirken, ligesom der skal være noget for enhver. Således er der ud over de kirkelige tjenester koncerter og mange andre arrangementer.
Stillingen er på 30 timer ugentlig, og arbejdet varetages i samspil med kirketjener/kordegn og en deltidsansat kirketjener. Du forventes at arbejde 2 søndage pr måned. Gudstjenester på helligdage og højtider fordeles mellem jer. Der vil være lørdagsarbejde og lejlighedsvis aftenarbejde.
Den øvrige arbejdstid vil ligge på hverdage efter nærmere aftale.
Arbejdsopgaverne vil være:
· At forberede, deltage i og afvikle gudstjenester, kirkelige handlinger og andre arrangementer
· Opstilling af borde og stole til arrangementer
· Oprydning og rengøring af kirken og andre lokaler
· Have det daglige ansvar for at kirken fremstår i pæn og ordentlig stand
· Ansvar for tele og lydanlæg samt småreparationer
· Indkøb og anretning til sognearrangementer og møder
· Gå til hånde med andre mere administrative opgaver
Vi forventer at du:
· Evner at bevare overblik, ro og nærvær i en travl hverdag
· Evner at samarbejde i et team
· Er imødekommende og god til at lytte
· Har en systematisk og struktureret arbejdsmetode
· Har pli og situationsfornemmelse
· Trives med en fleksibel hverdag med skæve arbejdstider
Vi kan tilbyde:
· En harmonisk og ordentlig arbejdsplads med godt samarbejde
· En afvekslende hverdag
· En arbejdsplads i en historisk middelalderkirke der er byens vartegn og beliggende i et aktivt sogn
Ansættelse sker ved Vor Frue Kirkes Sogns Menighedsråd beliggende Adelgade 19, 4400 Kalundborg
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 318.5279,13 kr. – 401.109,35 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 32.602,19 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1.374,04 kr. (nutidskroner) pr. år.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
Løn OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse på mail til 7268fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningen med relevante bilag sendes til Vor Frue Kirkes Sogns Menighedsråd, Adelgade 19, 4400 Kalundborg eller på mail til 7268fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 12. juni 2026
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 19. og 20. juni 2026
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
VOR FRUE SOGN, Adelgade, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f906d923-c9d1-4347-ab73-f050200cda8d