Vil du være med til at skabe smagfulde måltider i et tæt, engageret team? Vi søger en kok, der elsker at arbejde med varme retter og trives med at møde gæsterne med et smil.
En kantine med masser af aktivitet
Vi er en mellemstor kantine, der hver dag serverer frokost for 250 gæster og aftensmåltid til 50. Vi håndterer også mødeforplejning til flere bygninger og sørger for, at 16 kaffemaskiner kører, så alle kan få deres daglige kaffepause. Der er fart på, men med en god struktur og klar kommunikation løser vi alle dagens opgaver.
Et team, der løfter i flok
Som en del af et sekspersoners team vil du få kollegaer, der støtter hinanden, har hver sin styrke, og sammen skaber vi dejlig mad til vores gæster. Hos os er der plads til hinanden og mulighed for at lære og vokse sammen.
Dine hovedopgaver
Som kok i vores kantine står du for det varme parti og sørger for, at alt er klart til kantinens åbning kl. 10:30. Vi serverer maden direkte for gæsterne, så det er vigtigt, at du er serviceminded og trives med at anrette på tallerken foran dem. Du vil også løbende få andre ansvarsområder og indflydelse på menu udviklingen.
Arbejdstider, der passer til din hverdag
Mandag til fredag fra kl. 6.00 til 13.54.
Din profil
- Faglært kok eller tilsvarende køkkenerfaring.
- Flere års erfaring inden for madlavning.
- Imødekommende og positiv – en “ja-hat”-indstilling, der bringer god energi ind i køkkenet.
Hvorfor vælge os?
Fordi du får mulighed for at have en finger med i alt, hvad du laver. Her er du en del af et team, hvor vi deler både ansvar og stolthed over det, vi serverer. Hvis du elsker at møde gæsterne og servere mad, du kan stå inde for, så er dette jobbet for dig.
- En fast stilling på 37 timer med arbejdstid, der balancerer både arbejdsliv og fritid.
- En attraktiv lønpakke, der inkluderer årlig lønregulering, overarbejdsbetaling og tillæg for skæve arbejdstider.
- 9% fritvalgsopsparing og 12% pensionsordning – vi passer på dig både nu og i fremtiden.
- En firmabetalt sundhedsordning, så du har det godt både mentalt og fysisk.
Klar til at søge?
Kontakt køkkenchef Jess Risum på tlf. 23431376, hvis du vil vide mere. Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Compass Group Danmark A/S, Rued Langgaards Vej, 2300 København S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6143720