Klokken 10.00 rykkede politi og brandvæsen ud til et brud på et tankanlæg hos en medicinalvirksomhed på Hallas Allé i Kalundborg.
En gaffeltruck havde under arbejde på stedet ramt tanken, hvilket resulterede i et brud på en tank, der indeholdt saltsyre.
Området omkring ulykkesstedet blev afspærret, men det var ikke nødvendigt at evakuere virksomheden.
Brandvæsenet formåede at stoppe lækagen og opsuge saltsyren. Ingen personer blev skadet, og omkring klokken 11.00 var politiet færdige på stedet.