BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Står du og mangler en praktikplads for at færdiggøre din laborantuddannelse, så skal du kigge nærmere på dette opslag.
Centre for Engineering and Science (CES) blev etableret i 2016. I 2021 flyttede vi ind på vores nybyggede campus i Kalundborg. Her uddanner vi bl.a. bioanalytikere og diplomingeniører i bioteknologi. Til begge uddannelser hører en stor del laboratoriearbejde, og derfor har vi brug for hjælp til drift og udvikling af vores laboratoriefaciliteter.
Absalons studerende skal mærke deres uddannelse fra første dag. Når de træder ind ad døren, skal de mærke den profession, de er på vej ind i. De skal mærke en særlig uddannelseskultur, hvor fællesskabet med undervisere og andre studerende står stærkt, og endelig skal de mærke en samlet organisation, der sætter studerende først, og som har en stærk og tydelig uddannelsesprofessionalisme.
Som en del af vores uddannelsesløfte arbejder vi målrettet med studiegrupper, problembaseret læring, et nært studiemiljø med tætte relationer, samt personlig og professionel dannelse.
Din profil
Vi har mange forskellige laboratorier, så det er vigtigt, at du har interesse for forskellige fagområder. Vi favner bredt fra mikrobiologi, histokemi, cellebiologi, fermentering, molekylærbiologi og kemi. For at være praktikant hos os forventer vi, at du kan se dig selv i nedenstående:
Gåpåmod.
Du kan lide en omskiftelig hverdag, hvor ikke to dage er ens. Du kan lide at omgås studerende, og er ikke bange for at sætte dig ind i nye instrumenter eller software.
Serviceminded, samarbejdsvillig og fleksibel.
Det får du brug for, både når du er i laboratoriet sammen med de studerende, men også de dage hvor vi har undervisning sent på dagen eller først på aftenen. Det kræver også, at du evner at arbejde selvstændigt – og så er det vigtigt, at du har masser af godt humør.
Taler og skriver både dansk og engelsk.
Vi har mange internationale studerende og undervisningen foregår derfor både på dansk og engelsk.
Derudover forventer vi os, at du
- har bestået den obligatoriske del af laborantuddannelsen i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (BEK nr. 708 af 09/06/2023 https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/708).
Dine arbejdsopgaver
Som laborantpraktikant hos os får du en kvalificeret vejledning fra dine kolleger. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være følgende:
Forberede laboratorieøvelse, bl.a. være med til fremstilling af medier og plader til mikro-biologi, samt opsætning og indkøring af analytisk udstyr.
Deltage i laboratorieøvelser med praktisk hjælp og instruktion.
Facilitering af laboratorier. Du skal bl.a. bestille kemikalier, rydde op i laboratorierne og servicere udstyr/instrumenter.
Udviklingsopgaver, der kan blive dit projekt.
Da vi har mange forskellige former for laboratorier, vil der være en bred række muligheder for at skrive afsluttende projekt. Dette vil der i praktikken være en løbende dialog omkring.
Dine kolleger
I CES er vi ca. 40 ansatte i Kalundborg. Ansatte er primært undervisere på vores grunduddannelser, efter- og videreuddannelse, samt teknisk og administrativt personale.
Vi værdsætter godt humør, viljen til samarbejde og pionérånd. Vi kan lide at løse opgaverne i fællesskab og værdsætter høj faglighed, ordentlighed og ærlighed.
Dine nærmeste kolleger bliver den laboratorieansvarlige, samt de undervisere, der er bru-gere af laboratorierne. De har meget forskellige baggrunde som bl.a. bioanalytikere, kemikere, biologer, ingeniører osv. Du vil altså få et meget kompetent og tværfagligt team omkring dig.
Sådan ansøger du
- Ansættelse sker efter gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), (medst. nr. 042-22)
- For laborantpraktikanter udgør lønnen 17.870,28 kr./md. (1/10-23 niveau). Er du fyldt 25 år ved ansættelsens start, udgør lønnen 19.666,49 kr. mdr.
- Stillingen er på fuld tid og tidsbegrænset i perioden 1. august 2024 til og med 31. juli 2025.
- Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte laboratorieansvarlig Susan Bang, suba@pha.dk eller uddannelsesleder på diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi Emilie Hjorth Ceylan, emhc@pha.dk
- Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her https://phabsalon.dk/job-i-absalon/ledige-stillinger eller ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre på denne side, senest den 12. april 2024
- Vi forventer at afholde 1. samtale den 25. april og 2. samtale den 2. maj 2024.
Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.
Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.
Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.
Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Professionshøjskolen Absalon, Campus Kalundborg, Campus Kalundborg, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013165