Lærer til dansk, engelsk, idræt (og måske tysk?) på hyggelig friskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Dansk, engelsk, idræt (og måske tysk?) på hyggelig friskole
Vi skal som udgangspunkt have dækket dansk, engelsk og idræt i vores friskoleafdeling. Du skal kunne dække undervisningen fra 4.-9. klasse. Derudover er vi åbne over for andre fagkombinationer, fortæl os hvad du kan undervise i -  om det er tysk på mellemtrinnet, geografi eller samfundsfag i overbygningen, så hold dig ikke tilbage. I det kommende år vil der også være historie og kristendom på skemaet på mellemtrinnet. Er du både engelsk- og tysklærer, kan det være en kombination uden dansk. Er du i øvrigt it-mester og Ipad-ekspert, så er du allerede langt frem i køen. 

Det er vigtigt, at du har noget på hjerte, og at du brænder for at undervise. I både dansk og engelsk skal du være nysgerrig og undersøgende og bringe omverden med ind i klassen og klassen ud i omverdenen. Har du erfaring med at afslutte undervisningen med FS9, vil det være en fordel. Omvendt, er du helt nyuddannet, så skal vi nok støtte og hjælpe dig. Du skal enten være linjefagsuddannet eller have tilsvarende kompetencer.

Begreber som iPads, bæredygtighed, verdensborgerskab og udeundervisning er væsentlige elementer i vores undervisning og hverdag, det samme er naturligvis hele friskoletanken.

Vi lægger vægt på...

  • at vores elever i hele skoleforløbet får undervisning af høj faglig standard
  • at skole-hjemsamarbejdet er åbent og tillidsfuldt
  • at give eleverne et aktivt socialt medansvar
  • at skolen sigter på at bibringe eleverne en høj grad af livskvalitet
  • at fællesskabet også er en vigtig del af børnenes skolegang
  • at du har muligheder for udvikling
  • at der er kort fra tanke til handling

Vi tilbyder til gengæld en lav klassekvotient og et godt arbejdsmiljø med gode samarbejdsmuligheder og sparring. Du planlægger selv, hvor og hvornår du har din forberedelsestid. Der er lærerarbejdspladser, velfungerende elever og engagerede forældre - og så har vi en stor lækker kaffemaskine på lærerværelset. Vi stræber efter at være en arbejdsplads, der tager hensyn til den enkelte, og vi har sociale arrangementer på tværs af alle afdelinger. 

Vores ansatte siger bl.a. om skolen:

  • Vi er gode til at anerkende hinanden
  • Der er stor mulighed for indflydelse
  • Der er altid gode lakridser på kontoret

Stillingen er på fuld tid fra den 1. oktober. Hvis den helt rigtige er klar allerede fra den 1. august eller 1. september, vil det være fantastisk.

Din ansøgning skal indeholde relevante udtalelser, referencer og eksamensbilag. Vi modtager kun ansøgninger på vores ansøgningsportal https://tfe.dk/job. Når du sender din ansøgning, accepterer du samtidig at vi må behandler dine data.

Ansøgningsfristen er søndag den 4. august - men send bare din ansøgning hurtigst muligt. Vi forventer at holde samtaler i løbet af uge 32 eller 33.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Hvis du vil høre mere om skolen og om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at komme på besøg. Du kan kontakte viceskoleleder Pernille Thestrup, tlf. 25128230, pt@tfe.dk, eller forstander Lars Allerup Jacobsen, tlf. 40175180, lj@tfe.dk. Både Pernille og Lars kan kontaktes på mail i sommerferien.

Læs meget mere om Tømmerup Friskole på vores website https://toemmerupfri.dk.

Tømmerup Friskole er en del af Tømmerup Fri- og Efterskole og Friluftsbørnehave og bygger på de Grundtvig-Koldske skoletanker.  I friskolen er der 200 glade elever, der er 94 skønne teenagere i efterskolen og i børnehaven er der 40 nysgerrige børn. Skolen er beliggende i en hyggelig landsby ca. 4 km. fra Kalundborg centrum.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Tømmerup Fri- og Efterskole, Andaksvej, 19, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6075919

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet