Da vores underviser på køkkenværkstedet har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en lærer med gode relationskompetencer og specialpædagogisk indsigt - til ansættelse 1. januar 2026 eller snarest muligt.
Om jobbet
CSU-Kalundborgs STU er en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Vi arbejder helhedsorienteret med at støtte de unge i deres personlige, sociale og faglige udvikling – med fokus på at skabe tryghed, trivsel og tro på egne evner.
På STU’en tilbyder vi forskellige værksteder og fagområder, der giver eleverne mulighed for at udvikle kompetencer, som de kan bruge til at leve det liv, de drømmer om.
Vi søger en engageret og fagligt dygtig lærer til vores køkkenværksted, som hver dag sammen med elever -producerer et pædagogisk måltid til elever og medarbejdere.
Du skal være med til at give de unge gode oplevelser med madlavning, ernæring og samarbejde – og skabe et inspirerende læringsmiljø, hvor der både er plads til udvikling og humor.
Din profil
- Du har en baggrund som lærer med linjefag i madkundskab, eller kok, ernæringsassistent, pædagog, eller lignende med undervisningserfaring. Det vil også være dejligt, hvis et af dine interesseområder er bevægelse
- Du har kendskab og lyst til at arbejde med unge med særlige behov i et rummeligt og anerkendende læringsmiljø
- Du kan skabe struktur, tryghed og motivation i hverdagen
- Du har tålmodighed, humor og en positiv tilgang til udfordringer
- Du kan planlægge og udføre pædagogisk undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger
- Du er et engageret menneske og har en undersøgende tilgang til din omverden og især vores elevgruppe
- Du har en indre ro, som vores elever kan læne sig ind i
- Du er optaget af udvikling og læring - især elevernes - men også din egen og organisationens
- Du kan formulere dig skriftligt i forhold til dokumentation af elevernes STU, forløbs planer, kompetencebevis m.m.
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel i unges liv
- Et engageret og tværfagligt kollegialt fællesskab
- Et kreativt og levende arbejdsmiljø med stor medindflydelse
- Et sparringsmiljø med mange forskellige fagligheder
- Gode muligheder for kompetenceudvikling
- En nærværende ledelse, der giver dig sparring, udviklingsmuligheder og efteruddannelse i forhold til arbejdsopgaverne.
Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tine Russotti, afdelingsleder på telefon 20154051.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV til os.
Ansøgningsfrist er den 21. november 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26. november 2025.
Om Specialcenter Sigrid Undset.
CSU-Kalundborg er en del af Specialcenter Sigrid Undset.
Vi er en personalegruppe med mange forskellige faglige baggrunde, og udnytter dette flerfaglige fællesskab meningsfuldt sammen med elever.
Besøg gerne vores hjemmeside: CSU Kalundborg
Specialcenter Sigrid Undset består desuden af 3 andre afdelinger:
- Sigrid Undset Skolen og Special SFO Tulla
- Aflastningsinstitutionen Kildebo med 10 døgnpladser
- Specialinstitutionen Lærkereden med pt. 20 børn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/188a348a-b10b-440c-9035-ed47c05d149d