Lærerstillinger i Kalundborg: Undervis i dansk, engelsk, idræt eller fysik/kemi i en innovativ skolemiljø

dato

Skolen på Herredsåsen søger to lærere til undervisning i hhv. indskolingen og udskolingen.

I indskolingen har du gerne undervisningskompetence i et eller flere af fagene dansk, engelsk, idræt.
I udskolingen har du gerne undervisningskompetence i et eller flere af fagene fysik/kemi, engelsk, idræt.

Projekt- og praksisbaseret undervisning
Alle elever har brug for at se meningen med det, de lærer. På vores skole underviser vi efter den projektbaserede LEAPS-metode, og derfor kan eleverne med det samme overføre de indlærte færdigheder til at blive en anvendelig kompetence i deres projektarbejde. Alle fag bidrager løbende til det igangværende projekt, og eleverne oplever med egne ord, at ”verden hænger sammen”.

Vi forventer
- at du er fagligt dygtig
- at du har en ressourceorienteret tilgang til elever, forældre og kolleger
- at du har stærke kompetencer inden for lærings- og klasserumsledelse
- at du er ambitiøs på dine egne og elevernes vegne
- at du har en positiv tilgang til den inkluderende skole

Vi tilbyder en skole som
- er præget af et ambitiøst fagligt miljø med kollegial sparring
- ser den enkelte elev samtidigt med helheden
- er frontløber inden for den projekt- og praksisbaserede undervisning
- har afsat god tid til fælles forberedelse, teamtid og individuel forberedelse
- vægter dannelsesaspektet højt
- har særdeles attraktive fysiske rammer for både elever og medarbejdere
- er afdelingsopdelt med egen synlig afdelingsleder, der er tæt på i den daglige sparring om undervisning, klasseledelse og elevernes generelle udvikling
- har et stærkt ressourcecenter med dygtige vejledere og mange indsatser inden for både den faglige og den sociale udvikling af eleverne
- har et tæt samarbejde med de omkringliggende skoler for at sikre god sparring og faglig udvikling
- giver dig mulighed for kompetenceudvikling
- primært arbejder i årgangsteams med engagerede kolleger, der løfter i flok
- har International School of Kalundborg som nærmeste nabo (samme matrikel) og tætteste samarbejdspartner

Skolen på Herredsåsen er en folkeskole med ca. 400 elever fordelt på 0.-9. klasse beliggende i et naturskønt område med en fantastisk udsigt. Vi ser faglig udvikling og social trivsel som hinandens forudsætninger. Der er et tæt og godt samarbejde mellem de forskellige faggrupper.

Løn og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst.

Du er velkommen til at kontakte skoleleder Kristian Kallenbach på tlf. 23 72 88 70, hvis du vil høre mere om en af stillingerne. Du kan finde yderligere information om skolen og LEAPS på:
https://herredsaasen.aula.dk/
https://leapsskoler.dk/

Ansøgning

Ansøgningsfrist er tirsdag den 3. juni 2025.
Der afholdes samtaler fredag d. 6. juni 2025.

Om os

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kalundborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kalundborg Kommune, Holbækvej, 4400 Kalundborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d4459ea0-6032-438a-8b66-4a1636b1a23b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet