Kl. 16.14 blev politiet alarmeret om en maskeret ung mand med en riffel eller et gevær på Nørre Allé i Kalundborg. Flere patruljer blev straks sendt til området, da oplysningen sammenholdt med tidligere episoder gav anledning til bekymring.
Den unge mand blev set gå i retning af Lerchenfeldvej, og patruljer søgte også i Herredsåsen. En hundepatrulje fik øje på den maskerede mand i et grønt område. Han havde ansigtet helt tildækket, og patruljen råbte ham an. Den unge mand efterkom anvisningerne om at smide sit våben, men vendte sig mod betjentene med våbnet i hænderne, hvilket fik patruljen til at trække deres våben. Herefter smed han geværet fra sig og blev tilbageholdt.
Det viste sig, at den maskerede mand var en 12-årig dreng fra lokalområdet, og det medbragte våben var et legetøjsgevær, som så meget ægte ud. Ingen kom noget til i forbindelse med sagen, og drengen blev kørt hjem til sine forældre. Forældrene fik en snak om, at drengens adfærd havde skabt stor bekymring blandt beboerne i området.
Politiet følger nu op med drengen og familien i forhold til episoden og undersøger, hvorfor hændelsen gav anledning til den store politiindsats.