BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Vil du undervise i klasser med små klassekvotienter og to-lærer timer i alle klasser?
Synes du også, at det er fantastisk, når eleverne får øjnene op for, hvordan verden kan forstås og forklares med matematiske og naturvidenskabelige modeller? Kunne du samtidig tænke dig at være del af en engageret personalegruppe, der har samme passion for lærergerningen som dig selv? Gør det heller ikke noget, at du – hvis du er nyuddannet – får højere startløn i Kalundborg Kommune? Og hvad med egen mentor? Sådan en får du nemlig også i Kalundborg.
Betyder det derudover noget for dig, at du kan formidle din viden i store og attraktive faglokaler? Er du samtidig klar på at udbrede dine evner til naturfag, drengeidræt og madkundskab eller håndværk og design?
Kan du mærke, at vi har ramt noget, så synes vi at du skal læse videre nu.
Din nye skole
Din nye arbejdsplads er Firhøjskolen i Kalundborg – en folkeskole med 170 fantastiske elever fra 0.-9. klasse. Vi ligger i Føllenslev, som ligger i et naturskønt område mellem Holbæk og Kalundborg, og vores skønne udefaciliteter indbyder både til udeskole og leg.
Vi bygger vores indsats på fires stærke værdier: Anerkendelse, Fællesskab, Trivsel og Læring. Det er ikke bare flotte ord på en vægplakat. Det er et omdrejningspunkt for vores pædagogik og didaktik og noget, vi hele tiden arbejder på, bliver en endnu større del af vores hverdag. Vi er en meget velintegreret del i lokalsamfundet, og det ses blandt andet i vores brede og stærke samarbejde med de lokale klubber, foreninger og øvrige fritidstilbud. Læs mere på https://firhoejskolen.aula.dk/
Vejen til din trivsel, arbejdsglæde og fortsatte udvikling
På Firhøjskolen tror vi fuldt og fast på, at dialog, nærvær og godt kollegaskab skaber både arbejdsglæde, trivsel og dermed også bedre undervisning. Du kan derfor se frem til at være del et mindre team, hvor du og dine kolleger både har stor frihed og er meget tæt på ledelsen, som er både synlig og praksisnær.
Høj faglighed kommer ikke af sig selv, så du kan også se frem til datainformerede konferencer i matematik med ekstern matematik- og naturfags konsulent, matematikvejleder og ledelse. Vores skoletjeneste har derudover et stærkt naturfagligt fokus som fx BIOTEK og LIFE, ligesom vi har gode ressourcer til AKT og supplerende undervisning.
Vi støtter aktivt elevernes trivsel og sammenhold med bl.a. morgenmadscafé for elever fra 4. – 9. klasse og morgensamlinger for hele skolen. Vi har generelt et rigtig godt skole-/hjemsamarbejde med tydelige forventninger til hinanden, og vi har derfor også en aktiv forældrekreds og bestyrelse.
Din profil
Undervisningserfaring i matematik og naturfag og motivation for at være klasselærer
Vi leder efter dig, der er blevet lærer, fordi du finder det maksimalt meningsgivende både at formidle viden og være med til at forme de kommende generationer som dannede og socialt velfungerende individer. Dig som har lyst til at engagere dig i dine kolleger på tværs af blandt andet team- og afdelingsmøder og fagudvalg. Dig som har overskud, overblik og kommunikationsevner til helt naturligt at være den klasselærer, som dine elever husker tilbage på med glæde om rigtig mange år. Dig som uden at tænke over det pakker et smil med i tasken, før du tager på arbejde. Derudover rummer dit CV:
- Uddannelse som lærer
- Undervisningserfaring i matematik og naturfag
- Gode IT-evner og herunder erfaring med at inddrage IT-værktøjer/programmer i undervisningen
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og efter gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål er du meget velkommen til at ringe til skoleleder, Signe Broe eller viceskoleleder Rune Skougaard på 5174 4234. Fanger du os ikke, så ring gerne til skolens kontor på 5953 5175.
Ansøgning
Vi skal have din ansøgning senest 19. maj 2024.
Vi forventer at afholde samtaler 22. maj 2024.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk), finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune (Flyt til Kalundborg) eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kalundborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Borgerservice, Klosterparkvej, 4400 Kalundborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6037462