Kalundborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
IngenIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Kikhøjparken, HolbækIndbrud i fritids-/sommerhus:
IngenIndbrud i skole og institutioner mv.:
Portalen, GreveTyveri fra køretøjer:
Jydegårdsvej, Viskinge, SvebølleKarlslunde Rasteplads, Karlslunde
Færdselsuheld – Vestmotorvejen, Bjæverskov – Køge
Kl. 07.33 rykkede politiet ud til et færdselsuheld på motorvejen i det østgående spor, idet fire biler var stødt sammen. Politiet kunne konstatere, at alle fire køretøjer ved politiets ankomst holdt i nødsporet, men uheldet havde givet anledning til kødannelse op til uheldsstedet. En 35-årig kvinde fra Sorø påkørte bagenden af den forankørende bilist, hvilket medførte, at yderligere to bilister blev involveret i sammenstødet i den tætte morgentrafik, hvor hastigheden i forvejen var nedsat på grund af trafiktætheden. Ingen kom til skade ved uheldet, hvor politiet blot registrerede parterne og omstændighederne.Grundlovsforhør – Truende mand i stjålet bil mv. – Holbæk
Kl. 12.42 fik politiet den første af flere anmeldelser om en mand, hvis adfærd var utryghedsskabende flere steder i Holbæk. En 34-årig kvinde havde anmeldt, at en mand kørte vildt rundt i en bil i området ved Knudskovparken i Holbæk. Hun havde påtalt mandens kørsel, hvilket havde medført, at manden havde fremsat verbale trusler på livet over for den 34-årige kvinde. Manden var efterfølgende kørt fra stedet i den samme personbil, der også havde kørt vildt rundt i Kikhøjparken, hvor en mand også var blevet truet af føreren.Lidt senere fik politiet en anmeldelse fra en 23-årig mand, der i Ladegårdsparken Vest var kommet ud fra en opgang sammen med en kvinde. En mand var kommet kørende i en personbil og havde uopfordret henvendt til parret. De var blevet truet verbalt med at blive overfaldet, så de frygtede at komme til at møde manden på et senere tidspunkt. Manden var herefter kørt fra stedet i personbilen.
I anmeldelserne var der tale om samme personbil, som viste sig at være meldt stjålet natten til i går fra en tankstation på Roskildevej, Holbæk, hvor bilejeren ganske kortvarigt havde efterladt bilen i tomgang. Ud fra beskrivelsen af manden fik politiet hurtigt identificeret den mistænkte som en 31-årig mand fra Holbæk, som politiet havde haft kontakt til flere gange i løbet af mandagen i forbindelse med uorden i Smedelundsgade, Holbæk, og i en sag om bedrageri efter taxakørsel fra Roskilde til Holbæk mandag aften.
Den stjålne personbil fandt politiet efterladt i området ved Kikhøjparken, Holbæk, og ved eftersøgningen efter den mistænkte blev han også fundet i nærheden, så politiet kunne foretage anholdelse af den 31-årige med henblik på sigtelse og afhøring til de efterhånden mange sager.
Den 31-årige blev i forbindelse med afhøringen sigtet i et sagskompleks, der omfatter sager om trusler, bedrageri, kørsel i stjålet bil, hærværk, vold og overtrædelse af våbenlovgivningen inden for de seneste 14 dage. Ud fra en samlet vurdering vil anklagemyndigheden nu fremstille den 31-årige i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling, så risikoen for nye og utryghedsskabende sager kan undgås i nærmeste fremtid.
Butikstyv med peberspray – Over Bølgen, Greve
Kl. 14.04 kørte en patrulje til supermarkedet Bilka, idet en kvinde var tilbageholdt efter et butikstyveri samt fund af en peberspray. Politiet fik kontakt til en 77-årig kvinde fra Greve, som havde stjålet tøj i Bilka og derfor var blevet tilbageholdt af en butikskontrollant. Butikskontrollanten havde ved sikringen af det stjålne også fundet kvinden i besiddelse af en peberspray. Derfor sigtede politiet den 77-årige for både butikstyveriet samt den ulovlige besiddelse af pebersprayen, som politiet beslaglagde som bevis i sagen og med henblik på destruktion, når sagerne er blevet afgjorte.Færdselsuheld – Kappelev Landevej, Greve
Kl. 15.32 fik politiet en anmeldelse om et færdselsuheld, hvor tre bilister var involveret. Ingen var dog kommet til skade ved uheldet, der skete, da en 38-årig kvinde fra Karlslunde var kørt i sydlig retning. Hun opdagede for sent, at to forankørende bilister var standset, idet den forreste af disse to afventede modkørende før svingning til venstre. Den 38-årige påkørte derfor den bageste bilist, hvis bil blev skubbet frem i bilen foran. Personale fra den tilkaldte ambulance tilså to af parterne, mens den tredje blev kørt til kontrol på skadestuen. Politiet registrerede blot parterne og omstændighederne ved uheldet.Spirituskørsel – Flinterup Mark, Flinterup, Store-Fuglede – Kalundborg
Kl. 15.45 anholdt og sigtede politiet en 36-årig mandlig chauffør fra Holland for spirituskørsel i en udenlandsk lastbil, da en alkometertest havde givet udslag over det tilladte. Chaufføren fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol og blev efterfølgende løsladt. Blodprøven er sendt til hasteundersøgelse, så den 36-årige kan få sin straffesag afgjort hurtigst muligt, herunder afgjort, hvorvidt han fortsat må være fører af køretøjer, som kræver et kørekort, i Danmark.Påvirket kvinde skabte uro ved S-station – Hundige Stationsvej, Greve
Kl. 16.28 ønskede personalet i en kiosk ved S-stationen politiet til stedet, idet en kraftigt spirituspåvirket kvinde var årsag til uro og utryghed, idet andre kunder blev generet af hende. Inden politiet nåede frem til området, havde borgere via alarm 112 meldt om en kvinde, der blev tilbageholdt, fordi hun var på vej ud på jernbanesporene. Politiet skyndte sig frem og fik kontakt til en 28-årig kvinde fra Greve. På stedet var også familiemedlemmer til hende, men politiet frihedsberøvede kvinden, der var kraftigt påvirket af spiritus, så hun efter et lægetilsyn kunne sove rusen ud i detentionen. Hun blev løsladt senere på aftenen, så familien kunne tage sig af hende fremadrettet. Den 28-årige blev ikke sigtet for noget.Uro og uorden medførte sigtelser – Ladegårdsparken Øst, Holbæk
Kl. 16.50 fik politiet via alarm 112 flere anmeldelser om, at op imod 10 personer var forsamlet i området, og der var dårlig stemning bland dem, så der var risiko for, at de ville komme i slagsmål. Flere patruljer rykkede hurtigt ud til området, hvor nogle tog flugten ved politiets ankomst, men politiet fik dog kontakt til otte lokale mænd. Politiet fik klarlagt, at tre lokale mænd på 19, 27 og 28 år kunne mistænkes for at have en rolle i årsagen til uroen, så de blev alle tre anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Alle tre blev kort efter løsladt efter afhøring i anledning af sigtelsen. Ingen var kommet til skade som følge af uroen i området.Ulovlige knallerter – Vejlebrovej, Hørve – Odsherred
Kl. 20.42 standsede færdselspolitiet på samme tid to unge mænd, der kørte på hver sin knallert, men begge knallerter kunne umiddelbart køre hurtigere end tilladt. Begge knallerterne blev derfor afhentet til nærmere kontrol for konstruktive ændringer for at opnå højere hastighed under kørslen, så de kunne køre 55-60 km/t mod højst tilladt 30 km/t. En 15-årig dreng fra Svinninge og en 19-årig mand fra Hørve kan derfor forvente at høre nærmere fra politiet, når knallerterne er blevet undersøgt.Narko-/spiritusbilist uden førerret og med kniv – bil beslaglagt - Viskingevejen, Svebølle – Kalundborg
Kl. 00.14 anholdt og sigtede politiet en 21-årig mand fra Mørkøv for kørsel i narkotika- og spirituspåvirket tilstand i en personbil, som han ikke forvejen ikke måtte være fører af, fordi han ikke havde nogen førerret. Ved visitationen fandt politiet den 21-årige i besiddelse af en såkaldt ”kreditkort-kniv”, så han blev også sigtet for overtrædelse af knivloven. Efter udtagelse af en blodprøve løslod politiet den 21-årige, der forinden var gjort bekendt med, at politiet beslaglagde hans personbil på grund af gentagne kørsler uden førerret kombineret med nogle sager om spiritus- og narkokørsel. Han vil derfor høre nærmere fra politiet, når blodprøven er blevet analyseret, og sagen skal afgøres i retten, hvor spørgsmålet om endelig konfiskation også afgøres.Narkokørsel uden førerret – Fændediget, Køge
Kl. 00.21 anholdt og sigtede politiet en 31-årig kvinde fra Næstved for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil, som hun ikke skulle have været fører af, fordi hun ikke havde noget kørekort. En narkometertest indikerede, at den 31-årige var påvirket af kokain under kørslen, så hun fik udtaget en blodprøve til undersøgelse for euforiserende stoffer og derefter løsladt.OPFØLGNING
Ukrainsk mand dømt for spirituskørsel og brugstyveri – Svebølle, Kalundborg
På weekendens døgnrapport skrev vi om en 42-årig mand fra Ukraine, som søndag aften blev anholdt og sigtet for spirituskørsel med en høj promille. En borger kontaktede politiet, da den ukrainske mand havde kørt slingrende ad Kalundborgvej i Bregninge, hvorefter borgere fulgte efter bilen til en kiosk i Svebølle. Her tilbageholdt borgeren of et vidne manden indtil politiet kom frem. Den 42-årige blev anholdt og sigtet for spirituskørsel og fik udtaget en blodprøve. Resultatet af blodprøven kom mandag, og den viste et resultat på 2,24 promille.Da den 42-årige mødte op på politistationen mandag eftermiddag, for at få resultatet af blodprøven, blev han anholdt med henblik på fremstilling i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling på grund af den høje promille. Han blev tirsdag stillet for en dommer ved Retten i Holbæk, som afgjorde sagen med en straksdom. Den 42-årige erkendte forholdet, ligesom han erkendte at han havde taget bilen uden at få lov.
Den 42-årige blev idømt 30 dages ubetinget fængsel for brugstyveri og spirituskørsel med en promille på mere end 2,0. Han blev udvist af Danmark med et indrejseforbud i fire år, og blev frakendt førerretten ubetinget i Danmark i tre år. Den 42-årige accepterede dommen, og bilen blev genudleveret til rette ejer.